3. december 2020
Kronprinsesse Mary tilbragte en time på Roskilde Gymnasium, hvor hun lyttede interesseret til elevernes arbejde med FN og verdensmålene. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Kronprinsesse Mary tilbragte en time på Roskilde Gymnasium, hvor hun lyttede interesseret til elevernes arbejde med FN og verdensmålene. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mary med mundbind på Roskilde Gymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mary med mundbind på Roskilde Gymnasium
Roskilde - 18. november 2020 kl. 16:02
Af Kristian Jørgensen

Der er noget i luften ved Roskilde Gymnasiums hovedindgang, da minutviseren nærmer sig 11 onsdag formiddag. En rand af 15 fotografer har taget opstilling med ladte apparater ved siden af indgangen, og et par ladcykler fyldt med børnehavebørn har gjort stop på den anden side af vejen, fordi de voksne har opsnappet, hvad der er under opsejling.

arrow Læs også: Stor billedserie: Kronprinsesse Mary på Amtet

Kronprinsesse Mary er lige ved at ankomme. En lille fyr ser nu ud til at være mere benovet over den politimand, der trasker rundt foran ladcyklen og holder masken sådan nogenlunde ved det beundrende »hej«.

»Det er stort«

Med en lille buket frilandsblomster fra et lokalt gartneri står Anders Tingleff Nielsen, der går i 2.g og er en af landets 13 ungeambassadører for Unesco. Det er hans opgave at formidle Unescos arbejde på gymnasiet, og lige nu er det ham, der sammen med rektor Henrik Nevers og udviklingsminister Rasmus Prehn (S) skal tage imod kronprinsessen.

- Det er stort. Jeg er spændt og stolt over at repræsentere skolen og Unesco på den måde, siger han.

Der går et kollektiv gib gennem den lille plads foran indgangen, da Krone 8 triller ind, og kronprinsesse Mary træder ud i det lille blitzbad, som kunne have været noget større, men på grund af corona er medier fra både ind- og udland faldet for begrænsningen.

Hylder engagement

Fotograferne må undvære prinsessesmilet, da hun er iført sort mundbind, og velkomsthilsnerne bliver også ved nogle afmålte nik, bortset fra Anders Tingleff Nielsens buketoverrækkelse.

Herfra går turen op i gymnasiets festsal, hvor elever fra 3.a venter. Kronprinsesse Mary kommer til Roskilde Gymnasium, der er en af landets 62 verdensmålsskoler, for at høre elevernes input til en kampagne for FN og verdensmålene i anledning af FN's 75-årsdag.

Fire klasser deltager i en konkurrence, og to af dem får mulighed for at præsentere deres ideer for prinsessen og udviklingsministeren. Projektet er dog ikke færdigt, så de fortæller om deres arbejde med alt fra raptekster til podcast. For rektor Henrik Nevers er det vigtigste dog ikke de færdige produkter, men elevernes engagement i FN, verdensmålene og vores fælles fremtid. »Det er det, vi hylder i dag«, siger han i sin velkomsttale til kronprinsessen og ministeren, der for en stund har fået en stol at sidde på og kan tage mundbindene af.

Imponeret minister

Efter at have været i festsalen går kortegen videre til multisalen i gymnasiets science-bygning, hvor 3.e venter med deres præsentationer. Kronprinsessen og ministeren lytter interesseret, og bagefter er Rasmus Prehn fuld af lovord til elevernes ideer, som han selvfølgelig håber vil give dem sejren i konkurrencen.

- Det giver en masse inspiration og elever til, hvad jeg skal arbejde med, siger ministeren, som også kommer med en fælles opsang til, at de nuværende generationer skal leve op til de kommendes forventninger.

- De vil måle os på, om vi kommer i mål med verdensmålene. Vi er nødt til at tage os sammen, siger Rasmus Prehn.

Et glimt alligevel

Kronprinsesse Mary holdt sig til at tale med eleverne, og mens mundbindet dækkede det meste af ansigtet, lyste de mørke øjne af deltagelse.

Det store flertal af gymnasiets elever fik ikke lov at sole sig det kongelige selskab, men måtte blive i deres klasser. Her fik de dog noget underholdning ud over det sædvanlige. I kantinen spillede bandet Joyce en koncert, der blev transmitteret ud i klasserne. Da kronprinsesse Mary træder ud af science-bygningen for at gå til sin bil, er bandet i gang med sidste nummer, og eleverne har fået frikvarter, så nogle af dem fik alligevel et glimt og et vink af prinsessen.

arrow Billeder og video: Marys gymnasiebesøg var for en udvalgt skare
18. november 2020 kl. 12:17 Opdateret: kl. 14:49
arrow Se billederne: Mary blev genforenet med årets julemærke
26. oktober 2020 kl. 11:46 Opdateret: kl. 12:04
arrow Gymnasieelev skal øge kendskabet til Unesco
16. september 2020 kl. 19:39 Opdateret: kl. 14:00
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk