23. juni 2021
Marcus.wav, med det borgerlige navn Marcus Bjerring, fra Roskilde er en del af Danmarks største musiktalentprogram, KarriereKanonen. Foto: Anders Berg
Marcus.wav, med det borgerlige navn Marcus Bjerring, fra Roskilde er en del af Danmarks største musiktalentprogram, KarriereKanonen. Foto: Anders Berg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marcus fra Roskilde med i Karrierekanonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marcus fra Roskilde med i Karrierekanonen
Roskilde - 20. marts 2021 kl. 18:03
Af Daniel Sennek

Årets udgave af talentforløbet KarriereKanonen, som Bandakademiet i Roskilde og DR står bag fik 1584 ansøgere - og blandt de ti udvalgte er et talent med fortid i Roskilde.

arrow Læs også: Roskilde-musiker gik videre til finalen med sin »depressionstechno«

23-årige Marcus Bjerring optræder under artistnavnet Marcus.wav og fik overbevist juryen om, at han skulle være en af de 10 finalister.

Marcus Bjerring er født i Roskilde og har boet der en del af sin barndom, ligesom han senere vendte tilbage til byen. Nu er han dog trukket mod København for at jagte sin musikdrøm.

Gimle som værksted

Med forløbet i KarriereKanonen kommer den unge musiker dog til at stifte bekendtskab med Roskilde igen - for samtidig med finalisternes afsløring, så annoncerer Bandakademiet et nyt samarbejde med Gimle, der bliver det »værksted«, hvor KarriereKanonens finalister bliver helt flyveklare, inden de skal optræde med livemusikken på festivaler og landets øvrige spillesteder.

Og det er langt fra første gang, at de udvalgte talenter i KarriereKanonen skal en tur forbi Roskilde.

Lykkeligt samarbejde

Siden 2009 har Bandakademiet, der blev startet af lokale kræfter i Roskilde i 2006, hjulpet deltagerne.

Det nye er, at Gimle nu skal indgå i Bandakademiets arbejde med talenterne. Og det er Marianne Fruergaard, der er leder af Bandakademiet, glad for.

- Vi har begge fokus på vækstlaget, på talenterne i dansk livemusik, og Gimle har en masse erfaring med at præsentere vækstlaget og give dem en scene og et publikum. Derfor er jeg lykkelig over, at vi nu kan slå vores ekspertiser sammen, fortæller Marianne Fruergaard.

Med til at udvikle

Og begejstringen findes også på Gimle, hvor musikbookeren, Lauge Hede Kjærum, er mere end tilfreds.

- Selvom vi allerede præsenterer rigtig mange nye og unge navne som Artigeardit, Dopha, lokale Blæst og selvfølgelig Høker og Patina, der jo også tidligere har været med i KarriereKanonen, så har vi længe haft et ønske om at kunne gøre endnu mere for at være dem, der er med til at skubbe Danmarks talenter frem, så de bliver rigtig gode til at give publikum en liveoplevelse, der kan huskes. Og her er det helt oplagt at gøre det i tæt samarbejde med Bandakademiet i KarriereKanonen, fortæller han.

De kommende måneder venter der altså Marcus.wav og KarriereKanonens øvrige ni finalister en grundig tur gennem livemusikkens discipliner.

Gimle og Bandakademiet står klar til at tage alle 10 udvalgte under vingen for en stund, inden de sendes ud og skal overbevise et sultent og levende publikum om deres kvaliteter som livenavne.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk