27. oktober 2020
Med forvaltningens lynbehandling af borgernes indsigelser om lokalplanen for boliger på Gråbrødre Skole kan lokalplanen vedtages endeligt på denne side af sommerferien. Foto: Steen Østbjerg
gallery icon

Se billedserie

Med forvaltningens lynbehandling af borgernes indsigelser om lokalplanen for boliger på Gråbrødre Skole kan lokalplanen vedtages endeligt på denne side af sommerferien. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange indsigelser, men kun én ændring i plan for boliger på skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange indsigelser, men kun én ændring i plan for boliger på skole
Roskilde - 09. juni 2020 kl. 05:09
Af Steen Østbjerg

Det har ikke taget de kommunale embedsmænd lang tid at behandle de høringssvar, som Roskilde Kommune har modtaget i forbindelse med det offentlige høring af lokalplanforslaget om boliger på Gråbrødre Skole.

arrow Læs også: Naboer utilfredse med at trække nitten i p-tombolaen

Borgermødet blev holdt virtuelt den 13. maj, og inden måneden var omme, var lokalplanen klar til den endelige politiske vedtagelse, som finder sted i denne måned, hvor sagen går sin gang gennem plan- og teknikudvalg, økonomiudvalg og byråd.

På selve borgermødet blev der luftet et væld af betænkeligheder, og da høringsperioden var omme kort efter, havde kommunen modtaget 20 indsigelser, der langt hen ad vejen handlede om det tab af parkeringsmuligheder, som bylivet i almindelighed og naboerne i særdeles kommer til at opleve, når de cirka 80 offentligt tilgængelige parkeringspladser, der findes på skolens areal i dag, forsvinder til fordel for pladser, der er reserveret til beboerne i de kommende boliger.

Disse indsigelser får ingen effekt på den endelige lokalplan. Det samme gælder de indsigelser og flere end 500 underskrifter, der talte for en bevarelse af graffitigården.

På et enkelt punkt har borgernes bemærkninger dog givet anledning til ændringer. Det betyder, at beboere i Læderstræde kan glæde sig over, at der i den eksisterende nordlige skolebygning ikke må etableres vinduer på første sal i bygningens nordgavl. Dermed skærmes boligerne i Læderstræde mod indbliksgener fra den store nabo.

Skygger på p-plads

Beboeren i Hersegade-karreen havde også betænkeligheder i forhold til højden på den kommende fløj, dens skyggevirkning og indbliksgener. Kommunen vil dog ikke reducere bygningshøjden, fordi den er afstemt med skolens to bestående fløje, og den har efter høringen lavet skyggediagrammer, der viser, at der skyggerne fra den nye østfløj ved sol fra vest »det meste af eftermiddagen året igennem« ikke vil nå længere end til Grafittigården, hvor der skal være parkeringsplads.

Der er 30 meter mod øst til de nærmeste naboer, og derfor mener kommunen heller ikke, at de planlagte altaner på dén side af de kommende boliger vil give indbliksgener.

Fem meter bred adgangsvej

Mange naboer i de nærmestliggende gader havde også skrevet under på et ønske om en form for ensretning af trafikken ind til og ud fra boligområdet, så kun indkørsel skulle foregå fra Frue Kirke Gade, og udkørsel skulle være til Grønnegade.

Den mulighed er nu undersøgt, men også skudt ned, fordi en sådan udkørselsvej vil optage for meget plads og formindske opholdsarealet i gården.

Det betyder, at både ind- og udkørsel til parkeringspladserne i den nuværende Graffitigård, vil skulle finde sted ad den fem meter brede brandvej - den gamle rebslagerbane - hvilket ifølge kommunen vurdering lige akkurat er en tilstrækkelig bredde til, at to biler med forsigtighed kan kante sig forbi hinanden.

arrow Handelsformand ærgrer sig over færre p-pladser
18. maj 2020 kl. 14:28 Opdateret: kl. 12:56
arrow 80 p-pladser i bymidten forsvinder
18. maj 2020 kl. 13:11 Opdateret: kl. 13:55
arrow Graffiti-slaraffenland kan genopstå nær rådhuset
03. maj 2020 kl. 07:20 Opdateret: kl. 15:40
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk