10. august 2020
En 47-årig mand fra Himmelev slog i marts en anden mand, som i Netto på Københavnsvej havde påtalt, at han ikke holdt nok afstand. Foto: Jørgen C. Jørgensen
En 47-årig mand fra Himmelev slog i marts en anden mand, som i Netto på Københavnsvej havde påtalt, at han ikke holdt nok afstand. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand dømt for at gå amok i Netto over afstandskrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand dømt for at gå amok i Netto over afstandskrav
Roskilde - 29. juli 2020 kl. 05:17
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 47-årig mand fra Himmelev havde tilsyneladende meget svært ved at finde ud af, hvordan man skal opføre sig i slutningen af marts, da coronanedlukningen var allermest restriktiv.

arrow Læs også: Corona-voldsmanden fra Netto anholdt

To gange med tre dages mellemrum gik han over stregen og begik vold mod andre.

Første gang var i Netto på Københavnsvej i Roskilde, hvor han kom i håndgemæng med en mand, som efter hans opfattelse ikke overholdt afstandskravet.

Uden for forretningen fortsatte kontroversen, som kulminerede med, at den 47-årige stak den anden en lussing.

Tre dage senere, på sin bopæl i Himmelev, var det et kvindeligt familiemedlem, der fik kærligheden at føle på en temmelig håndfast måde. Efter et skænderi ville hun forlade lejligheden, men blev standset af den 47-årige, som slog og sparkede hende.

Selv påstod han, at han aldrig havde lagt hånd på hende, men den forklaring tilsidesatte retten, blandt andet med henvisning til de billeder, der blev taget af kvinden, da hun dukkede op på skadestuen med en brækket næse.

Den 47-årige, der er far til tre, er tidligere dømt for vold - derfor udelukkede retten, at der kunne blive tale om en betinget dom - og han er tyrkisk statsborger, hvorfor han også risikerede udvisning. Her slap han dog med en advarsel. Men fængselsstraffen, der blev fastsat til 60 dage, skal han afsone.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk