18. april 2021
Jakob Poulsen foran familiens nye madsted, Café Korn to-go. Foto: Heidi Engelund
Jakob Poulsen foran familiens nye madsted, Café Korn to-go. Foto: Heidi Engelund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mad på farten: Cafékæde åbner to-go butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mad på farten: Cafékæde åbner to-go butik
Roskilde - 25. februar 2021 kl. 10:35
Af Heidi Engelund

Café Korn, der allerede ligger i Skomagergade 42 i Roskilde, har åbnet et nyt madsted i samme gade, i nummer 2. Sorte balloner, en rød løber og en mindre kø ved indgangen til Café Korn to-go viser, at kunderne allerede har fattet interesse for familien Poulsens nye sted.

arrow Læs også: Slut med Landmad - nu går ejerne solo med café

Familien bag café-imperiet, der allerede har indtaget Slagelse, Ringsted, Helsingør og Odense, er tvillingebrødrene Jakob og Morten og deres forældre Henrik og Kirsten med efternavnet Poulsen.

Man kan glemme alt om lang ventetid på sin mad, da der på matriklen er tale om et to-go madsted. Her kan man sætte tandsættet i sandwiches, salater og smørrebrød i godt selskab med økologisk kaffe lige fra sort kaffe til cappucino og diverse andre drikkevarer.

- Vi sætter fokus på råvarer af god kvalitet til vores smørrebrød, salater og sandwiches, og så har vi god økologisk kaffe, fortæller Jakob Poulsen, der som navnet røber, er en af ejerne.

Han hilser på et par af kunderne, der spændte står i kø for at se, hvad man tilbyder i hjørnebutikken, der i dagens anledning er pyntet med grønne planter og balloner.

- Det handler om, at kunden kun skal være i butikken tre minutter ad gangen, så det ikke tager så langt tid, hvis man nu kommer i sin frokostpause. Maden står klar, og man skal ikke vente på, at den bliver lavet. Man vælger det, man gerne vil have og så hurtigt ud, forklarer han med et smil.

Lige nu er alting så nyt, så familien Poulsen og medarbejdere skal lige vænne sig til de nye omgivelser.

- Der er også mulighed for at bestille maden online, så den står klar til afhentning, når man kommer forbi. Jeg er sikker på, at vi vil lave flere to-go steder, siger Jakob Poulsen.

Café Korn to-go i Skomagergade 2 har åbent mandag-fredag klokken 9.30-19.30 og lørdag klokken 9.30-16. Om et par uger får madstedet sin egen hjemmeside, indtil da kan man kigge med på www.cafekorn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk