22. januar 2021
Marie Ekstrand (tv.) holder åbent i Madoasen i sit eget hjem en halv time hver dag. Anne Lise Larsen (th.) er én af initiativets frivillige. Her har de kortvarigt taget mundbindene af til ære for fotografen.
gallery icon

Se billedserie

Marie Ekstrand (tv.) holder åbent i Madoasen i sit eget hjem en halv time hver dag. Anne Lise Larsen (th.) er én af initiativets frivillige. Her har de kortvarigt taget mundbindene af til ære for fotografen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mad med overskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mad med overskud
Roskilde - 14. januar 2021 kl. 09:08
Af Tekst og foto: Tomas Skov

Allerede inden åbningstid kl. 16 står de første kunder klar i haven. Inden for er Marie Ekstrand og et par frivillige i gang med at lægge overskudsvarer fra Fakta og Rema 1000 frem i køkkenet i hendes eget hjem i Sankt Hans Gade 23.

- Det giver så meget mening - både at vi ikke smider så meget mad ud, og at vi hjælper mennesker med behov for billig mad, siger Marie Ekstrand.

Hun er salgsansvarlig i en it-virksomhed, men bruger næsten lige så meget tid på Madoasen, som siden 10. december har holdt åbent en halv time fra kl. 16 i hendes eget hjem på alle ugens hverdage. Pærer, klementiner, bananer, grøntsager, salat, rundstykker, wienerbrød, roulader og enkelte mejerivarer står klar, da de første kunder bliver lukket ind.

Fyld din pose

Man tager selv poser med, og man kan så fylde op efter eget ønske for 25 kroner pr. pose. Alternativt kan man blive medlem for 50 kroner, hvorefter poseprisen falder betragteligt.

- Man fylder bare op med det, man synes er interessant. Lige nu handler det mere om at stoppe madspild end om at alle får lige meget for pengene, siger Marie Ekstrand.

Hun blev inspireret af et tilsvarende initiativ i Nakskov, og håbet er, at idéen vil vinde tilslutning både blandt forbrugere og supermarkeder.

- Vi prøver at gøre det så let for butikkerne som muligt. De slipper for at sortere noget - det klarer vi, fortæller Marie Ekstrand, der nu har 6-7 frivillige tilknyttet projektet

Billigt eller gratis

For selv om åbningstiden er kort, går der hurtigt mange timer med at holde Madoasen kørende.

- Madvarerne skal hentes til middagstid og sorteres. Vi skal gøre butikken klar med varer, rydde op og gøre rent bagefter, og så skal vi hente bagerbrød til næste dag om aftenen, forklarer initiativtageren, der selv bruger 5-6 timer på Madoasen om dagen.

Hendes mand og far er i disse dage ved at sætte skuret i stand, så Madoasen kan udvide sig, når endnu flere opdager muligheden for at købe billig overskudsmad, der dermed undgår at ende i skraldespanden. Og så er det helt afgørende for Marie Ekstrand, at ingen skal gå sultne i seng.

- Hvis man virkelig ingen penge har, så får man maden gratis, understreger hun.

Madoasen
Madoasen Roskilde er en non-profit organisation der har til formål at bekæmpe madspild til gavn for miljøet, og hjælpe med billig mad. Vi har samarbejde med flere dagligvare butikker i Roskilde, hvorfra vi henter overskudsmad hver dag.
  Et af formålene er, at ingen må gå sultne i seng, og derfor kan man altid kontakte Madoasen Roskilde for at få en nødpakke. Madoasen er en underafdeling af AUC, som blev etableret i 2018. Grundstenene i AUC er, at alle er frivillige og ulønnede på lige vilkår. AUC opbygges af byens borgere og erhvervsliv.
Madspild i (store) tal
Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.



Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse "Danmark uden affald II"
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk