22. september 2021
Flere års elitesmley-status fik en ende for Bagels To Eat, da Fødevarestyrelsen dukkede op. Foto: Jens Wollesen
Flere års elitesmley-status fik en ende for Bagels To Eat, da Fødevarestyrelsen dukkede op. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lun tun i køleskabet kostede bøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lun tun i køleskabet kostede bøde
Roskilde - 21. juni 2021 kl. 13:47

I adskillige år har Bagels To Eat på Hestetorvet haft en elitesmiley hængende i døren.

arrow Læs også: To gange sur smiley i fastfoodbar

Det er ikke tilfældet længere. På den smileyrapport, som nu er i forretningen, vender smileyens mundvige den helt forkerte vej.

Bagels To Eat endte nemlig med at få en bøde, da Fødevarestyrelsens kontrollant dukkede op forrige onsdag. Besøget var foranlediget af en henvendelse fra en forbruger, som havde været i forretningen, og som havde på fornemmelsen, at retningslinjerne for opbevaring af førevarer formentlig ikke blev overholdt.

Den fornemmelse viste sig desværre at holde stik. I et køleskab var der nemlig langtfra så koldt, som der skal være. Displayet viste ni grader, hvilket i sig selv er for varmt, men kontrollanten kunne måle, at der faktisk var 13 grader i køleskabet. En tunmousse, der var i skabet, var tæt på 16 grader, mens de partier strimlet kylling i runde tal blev målt til 13 og 16 grader.

Årsagen var muligvis, at døren til køleskabet ikke lukkede ordentligt. Fra bagelbarens side blev det oplyst, at lågen til køleskabet dagen inden havde fået en ny tætningsliste, og at temperaturen i skabet ikke var blevet kontrolleret den dag, kontrollanten kiggede forbi.

Konstateringen af den høje temperatur fik straks konsekvenser. Bagelbarens personale gik straks i gang med at gennemgå samtlige fødevarer og begyndte at kassere det, der kunne være problemer med, allerede mens medarbejderen fra Fødevarestyrelsen var der. Det gav anledning til en vejledning om, at fødevarer, der ikke kan opbevares ved den temperatur, der er foreskrevet, skal være anvendt inden for tre timer.

Besøget mundede som nævnt ud i en lidet glorværdig smileyrapport og en bøde på 10.000 kroner.

arrow Sur smiley til café: Bevarede ikke det kølige overblik
19. juli 2021 kl. 05:21 Opdateret: kl. 13:21
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk