7. december 2019
- Der opstod en stigning i henvendelser, da regeringen indførte en lov, der forbød psykisk vold. Psykisk vold fører ofte til fysisk vold, lyder det fra Trine Hacke. Foto: Kenn Thomsen
- Der opstod en stigning i henvendelser, da regeringen indførte en lov, der forbød psykisk vold. Psykisk vold fører ofte til fysisk vold, lyder det fra Trine Hacke. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Leder af kvindekrisecenter: - I den tid jeg har været her, har der altid været fyldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leder af kvindekrisecenter: - I den tid jeg har været her, har der altid været fyldt
Roskilde - 25. november 2019 kl. 19:10
Af Freja Nyvang
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Antallet af voldssager mod kvinder vokser, og på landets krisecentre har de travlt, for flere og flere kvinder banker på dørene til krisecentrene for at få hjælp.

arrow Læs også: Når kvinder får bank står politiet mere klar

- Vi oplever en stigning, fordi folk er begyndt at tale om vold, og der er opstået en forståelse af, hvad vold er, fortæller Trine Hacke, som er leder på Roskilde Kvindekrisecenter, og hun fortsætter:

- Der opstod en stigning i henvendelser, da regeringen indførte en lov, der forbød psykisk vold. Psykisk vold fører ofte til fysisk vold.

I 2017 blev der indskrevet 1687 kvinder på krisecentre i Danmark året efter måtte 2019 kvinder omkring et kvindekrisecenter, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 20 procent.

Ingen skal opleve vold

Roskilde Kvindekrisecenter er et opholds- og rådgivningstilbud, som tager imod voldsramte kvinder. Krisecenteret blev åbnet den 11. januar 1982 efter initiativ fra en lokal kvindegruppe, som mente, at der var behov for at hjælpe udsatte kvinder og deres børn.

- Vi hjælper dem ved at få dem til at forstå, hvad vold er, og sørger for samtaler, vejledning og beskyttelse. Der er ingen, der skal udsættes for vold. Vi tilbyder en terapeut og sørger for, at kvinderne oplever samvær ved at planlægge aktiviteter som håndarbejde og yoga, siger Trine Hacke.

Et ophold på Roskilde Kvindekrisecenter varer typisk omkring et halvt år. Nogle kvinder har dog boet på centeret i et helt år.

- Det gør kvinderne, hvis vi har frygtet for deres sikkerhed, siger hun.

Hvad med børnene?

Kvinderne vender sjældent tilbage til den partner, der har udøvet vold mod dem.

- Det sker dog, hvis kvinderne kun bor her en enkelt dag. Når de først har boet her i flere dage, så vælger de at blive, siger Trine Hacke.

Vælger en kvinde at gå tilbage til en voldsudøvende mand, kan krisecenteret ikke forbyde det, men blot rådgive og vejlede. Har kvinden børn, har medarbejderne pligt til at kontakte kommunen.

- Børn må ikke leve med vold. De vælger jo ikke selv at tage tilbage til en voldelig mand. Kvinderne vælger selv. Men børnene skal vi beskytte. At være vidne til vold er lige så traumatiserende som at blive udsat for vold, fortæller hun om børnene til de kvinder, der bliver udsat for hustruvold.

Medarbejderne oplever ofte, at børnene har brug for hjælp og samtaler, selvom børnene sjældent selv er udsat for vold.

Få ledige værelser

Når kvinderne er klar til at flytte ud af huset, kan de få hjælp af kommunen til at finde en bolig, og kommunen har ansatte, der følger op på de kvinder, der har boet på krisecentre.

Krisecentret ligger i en gammel villa i Bondetinget. Der har det ligget i over 30 år. Trine Hacke har været leder på stedet i de sidste otte år.

- I den tid jeg har været her, har der altid været fyldt. Der har kun været ledige værelser i få dage, siger hun om antallet af beboere.

Plads på centeret

Der er plads til syv kvinder og deres børn, og når de flytter ind, får de et lille værelse med fælles bad og køkken.

- De kvinder, der bor her nu, har alle børn med, siger Trine Hacke.

Krisecenteret holder børnegruppe med alle børnene i huset, og en gang om ugen holder de husmøde, hvor de har samtaler om, hvordan det går i hjemmet.

Krisecenteret har 10 medarbejdere, som sørger for samtaler og beskyttelse, og hjælper med at passe børnene. Disse medarbejdere er typisk uddannet socialrådgivere eller pædagoger.

Yder også rådgivning

Krisecenteret tilbyder ikke kun husly, men også rådgivning. Det oplever de især med unge, der endnu ikke er fyldt 18, og derfor ikke kan flytte ind i huset.

- Man skal være 18 for at bo her, men der kommer somme tider unge piger og banker på for at få hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold, eller blot er i tvivl om det forhold, de befinder sig i, er voldeligt, siger Trine Hacke.

Krisecenteret tager imod kvinder fra hele landet og oplever, at kvinder kommer langvejs fra eller bliver sendt fra et andet krisecenter til Roskilde. Man får en plads på krisecenteret ved at ringe til centeret.

Nogle kvinder kommer direkte fra sygehuset efter fysisk vold og bliver fragtet til krisecenteret af politiet. Henvender man sig som voldsramt kvinde, er man sikret en plads på et af landets krisecentre.

arrow Heidi levede med vold: Det må ikke blive et tabu
25. november 2019 kl. 15:59 Opdateret: kl. 11:36
arrow Vejen væk fra volden kører i sneglefart
25. november 2019 kl. 15:06 Opdateret: kl. 15:08
arrow Kontrol og nedværdigelse: Psykisk vold er blevet strafbart
25. november 2019 kl. 13:38 Opdateret: kl. 11:36

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk