14. august 2020
Peefence er et let ophængeligt urinal, som let kan kobles til et afløbssystem. Produktet er udviklet af en gruppe DTU-studerende, og nu drives det videre af investor Peter Fejerskov fra Roskilde. Ideen til produktet er undfanget på Roskilde Festival, som da også fortsat er virksomhedens største kunde. Her har de unge mænd udsigt til Darupvej under sidste års fesitval.
gallery icon

Se billedserie

Peefence er et let ophængeligt urinal, som let kan kobles til et afløbssystem. Produktet er udviklet af en gruppe DTU-studerende, og nu drives det videre af investor Peter Fejerskov fra Roskilde. Ideen til produktet er undfanget på Roskilde Festival, som da også fortsat er virksomhedens største kunde. Her har de unge mænd udsigt til Darupvej under sidste års fesitval.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lavet på Roskilde: Pissegod ide på nye hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lavet på Roskilde: Pissegod ide på nye hænder
Roskilde - 02. juli 2020 kl. 06:14
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Enhver garvet festivalgæst ved, at det kan være »farligt« at nærme sig et hegn på pladsen, for rigtig mange mænd og enkelte kvinder har allerede prøvet at være i hegnet for at komme af med de »gyldne« dråber.

arrow Læs også: Soundboksdirektør: Min første højtaler holdt 20 minutter på Roskilde

Men tilbage i 2014 rystede en gruppe DTU-studerende posen og efterfølgende festivalgæsterne med en simpel, men genial opfindelse, det såkaldte peefence.

Et stykke tyndt fleksibelt plastik transporteres til festivalen i helt flad form, og dermed kan der være rigtig mange på en lastbil. Fremme rulles den nederste del af pladen rundt og former en opfanger, hvorfra tisset løber til et nemt monterbart afløb i den ene side og derfra videre til en opsamlingstank. Peefence har den indbyggede skønhed, at de kan hænges op i et hegn, og det er der mange kilometer af på en festival.

De ville videre

Her seks år senere er drengene fløjet videre og en investor har overtaget Peefence,. Navnet på investoren er Peter Fejerskov, og han bor centralt i Roskilde.

- Jeg kom i kontakt med drengene bag Peefence i 2017. De skulle beslutte, om peefencen skulle flyve, eller om det bare var noget, de lavede for sjovt, mens de læste. Vi var en gruppe folk, som gik ind og lagde penge i produktet i foråret 2018. De var stadig med, og vi fik udviklet mere på produktet. Den oprindelige ide var at leje Peefence ud, men vi kunne se, at der var langt mere fornuftig forretning i at lave dem i noget tyndere materiale og så sælge dem. De gamle kunne holde i hundrede år, men der var en hulens masse med rengøring og lagring. Med de nye produkter kan de vel holde til at blive brugt tre-fem gange, fortæller Peter Fejerskov.

I 2018 startede firmaet markedsføring i udlandet og peefencen har nu været på festivaler i Spanien, Tyskland, Belgien, Holland og England, og i slutningen af 2019 overtog Peter Fejerskov firmaet 100 procent.

- Drengene var blevet færdige på DTU, og flere havde fået faste job, og de var mere interesseret i at designe og udvikle end egentlig at drive en virksomhed, så nu er vi tre, som arbejder med Peefence.

Kig på andre markeder

Hovedsegmentet er festivaler, og derfor er 2020 lige til at skylle ud i toilettet.

- Vi er stadig på vej opad med produktet, som vi har haft med til Distortion, på Smukfest, i Parken til koncerter og endda til et dartarrangementet i Esbjerg, fortæller Peter Fejerskov.

- Vi ser på, om ikke vi kan komme ind på andre markeder, det kunne være fodboldstadions. Vi har endda været lidt ude hos private, fx studenterfester. Og så arbejder vi med, at der kan trykkes på pladerne. Det kunne være, at Peefence kunne ende med at være reklamefinansieret på festivalerne, siger han.

At Roskilde Festival er et sted, hvor nye produkter udspringer, overrasker ikke Peter Fejerskov.

- Der er så mange unge mennesker, så mange studerende. Det er klart, at nogle af dem får gode ideer midt i festen. Og helt naturligt er nogle af produkterne løsning på konkrete festivalproblemer. Det er vores et godt eksempel på, siger han.

Roskilde Festival er stadig den store kunde for Peefence.

arrow Lavet på Roskilde: Kolde kasser skal sælges, ikke lejes
03. juli 2020 kl. 06:24 Opdateret: kl. 08:28
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk