11. april 2021
Mandag omkring klokken 14.15 så der således ud foran Roskilde-Hallerne. Køen gik helt over til Rådmandshaven, og det tog på det tidspunkt en time at blive testet. Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Mandag omkring klokken 14.15 så der således ud foran Roskilde-Hallerne. Køen gik helt over til Rådmandshaven, og det tog på det tidspunkt en time at blive testet. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lange køer til coronatest: Kunne godt gøres bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lange køer til coronatest: Kunne godt gøres bedre
Opdateret 06. april 2021 kl. 14:08
Roskilde - 06. april 2021 kl. 14:05
Af Lars Kimer

En time og 15 minutter i Roskilde, to timer i Himmelev og det samme i Jyllinge. Det var ventetiderne, som mødte store dele af de mange borgere i Roskilde Kommune, som i går, 2. påskedag, valgte at blive testet for Covid-19.

arrow Læs også: 14 bilister så stort på politibil i kryds

Utilfredsheden over ventetiderne ulmer, og det gjorde det ikke bedre, at vinteren valgte at vare lige til påske og sendte en seriøs snebyge ned over en del af de mange, som stod i kø.

I dag er situationen ikke meget bedre ved Roskilde-Hallerne.

- Vi har haft kø helt ned til Kildegården. Lige nu er den blevet marginalt kortere. Vi oplever, at folk ringer til os for at høre, hvordan situationen ser ud, fordi de ikke kan komme ind på Falcks hjemmeside for at tjekke ventetiderne, og vi lægger trods alt kun bygninger til. Alt det praktiske er Falcks ansvar, fortæller Rene La Cour Sell, direktør i Roskilde Kongrescenter.

Det var i øvrigt hallernes egne driftsleder, som i går under snestormen fik sat i søen, at køen kunne være indendørs i foyeren frem for, at folk skulle stå ude i snestormen.

Ikke imponeret

Bedre var billedet ikke i Jyllinge, hvor testcenteret åbnede klokken ni. Allerede inden 9.30 var ventetiden på halvanden time, og den steg i løbet af dagen til to timer, hvilket ventetiden også var i Himmelevhallen.

- Det brændte helt sammen i går. Jeg kan godt forstå, at folk var sure over at stå to timer udenfor i det vejr, det var i går, siger daglig leder af Jyllingehallerne, Claus Larsen, som selv var forbi teststedet i Jyllingehallerne mandag eftermiddag.

- Der var ventetiden to timer. Mit problem er, at folk tror, at det er mit/hallernes ansvar, og det er det ikke. Vi har lejet et lokale ud til Falck, men om Falck vil lave ventekø inde i multihallen eller have dem stående uden for hallen i snevejret, det er Falcks opgave at tage stilling til. Jeg kan kun sige, at jeg ikke er imponeret, og mig bekendt er der et servicemål i Falcks kontrakt med Region Sjælland på en maksimal ventetid på 30 minutter, siger Claus Larsen, som på intet tidspunkt har set mere end to testere i Jyllingehallerne.

- Igen er det Falcks opgave at sætte det antal testere på, som de mener er tilstrækkeligt. Jeg kunne i går sagtens have set behovet for både tre og fire teststationer i Jyllingehallerne, siger Claus Larsen.

Roskildes borgmester Tomas Breddam (S) vil dog ikke dømme hverken Falck eller Region Sjælland på køerne i går, som han kalder en dag, hvor systemet blev stresstestet.

- Jeg var på Fyn i går. Situationen var den samme der. Vi skal blive bedre til at fordele os. 30 minutter ventetid må være rimeligt, det kan vi alle klare, og vi taler løbende med Region Sjælland, både om antal teststeder, åbningstider og om hvor mange testere, der bør være de forskellige steder, siger han.

Hemmeligt testcenter

Falck har også åbnet et testcenter på RUC, men det er slet ikke kommet med på listen over teststeder på virksomhedens egen hjemmeside, så dette center var lidt »hemmeligt« for »kunderne«, selv om Roskilde Kommune har reklameret for, at det havde åbent. Det nye center på RUC ligger i et telt ved parkeringspladsen P2, og det har åbent mandag til fredag klokken 9 til 19, og i påsken var det åbent skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag.

Længere åbent

Hos Falck prøver kommunikationsdirektør Lisbeth Nedergaard at bede om lidt forståelse for de mange køer. Falck har 200 teststeder i tre regioner, og i går var en travl dag.

- Vi havde alt disponibelt mandskab på arbejde. På en gennemsnitsdag tester vi 50.000 personer i de tre regioner. I går, 2. påskedag, testede vi 100.000. Så vil det give travlhed. Vi arbejder hele tiden på at få en så optimal testsituation som mulig for de mange, som skal testes, siger hun.

Det som Falck nu konkret gør i Roskilde-Hallerne er, at udvide åbningstiden. Således er der fra i dag åbent for kviktest i Roskilde-Hallerne helt til klokken 22.

- Det er fast, at vi udvider, så vi ikke længere lukker klokken 20 men 22, siger Lisbeth Nedergaard.

Falck har på landsplan ansat 2000 nye medarbejdere til coronatestning siden 1. februar.

arrow Landsbyråd i opråb: Vil testes i vores egen by
23. marts 2021 kl. 13:42 Opdateret: kl. 13:42
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk