18. september 2020
Ved goddag- og farvelreceptionen i LOF?s lokaler på Kildegården var der gaver til både den afgående leder Bente Mathiassen (tv.) og til den ny, Bodil Sø.  Foto: Thomas Olsen
Ved goddag- og farvelreceptionen i LOF?s lokaler på Kildegården var der gaver til både den afgående leder Bente Mathiassen (tv.) og til den ny, Bodil Sø. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LOF's ny leder er også chef i Køge og Ringsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LOF's ny leder er også chef i Køge og Ringsted
Roskilde - 04. september 2020 kl. 07:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

LOF Roskilde-Greve har fået ny leder. Det skete i går, hvor Bodil Sø afløste Bente Mathiassen, som går på pension efter to år på posten.

arrow Læs også: Ib Michael vender tilbage til rødderne

Det er en erfaren leder, der nu tager over. Gennem de seneste to år har Bodil Sø nemlig også været leder af LOF Køge, og siden april i år tillige for LOF Ringsted - begge job, som hun fortsætter i.

Bestyrelsesformand i LOF Roskilde-Greve, Jytte Skovgaard Larsen, glæder sig over at få Bodil Sø med om bord i aftenskolen LOF Roskilde-Greve.

- Vores opgave med folkeoplysning er vigtigere end nogensinde, fordi vi udbyder aktiviteter, der er med til at styrke viden, oplysning og fællesskabet mellem mennesker. Men vi er også meget omhyggelige med at sikre tryghed og efterleve alle restriktioner i forbindelsen med Covid19. Og heldigvis ser det ikke ud til, at folk er nervøse for at mødes igen efter corona-nedlukningen, siger Bodil Sø og fortsætter

Privat bor Bodil Sø i Køge, og for mange vil hun være et kendt ansigt fra andre aktiviteter, da hun på sjette år sidder i regionsrådet for Venstre, og derfor har et stort kendskab til hele regionen.

Bodil Sø har frem til 1. april været projektleder på deltid i Erhvervshus Sjælland i Sorø. Derudover er hun selvstændig med markedsføring og har stor erfaring inden for uddannelse samt indsigt i sundhedsområdet i kraft af sit arbejde i tegionsrådet. Bodil Sø har oprindelig en kreativ baggrund, hvor hun er uddannet designer.

- Under min uddannelse på Danmarks Designskole og fem år derefter, underviste jeg på aftenskoler i samlet set 10 år. Derfra har jeg også kendskabet til aftenskolerne og hvad det indebærer at være underviser, siger Bodil Sø.

Derefter skiftede karrieren over til aktiviteter inden for uddannelse, markedsføring, ledelse og konsulentområdet - samt hvervet som politiker i regionsrådet. Bodil Sø sidder desuden i bestyrelsen på Naturpark Åmosen og i den nystiftede Lejre Højskole.

- Det er derfor en leder med en bred erfaring og berøringsflade, som vi nu kan byde velkommen i Liberalt Oplysningsforbund Roskilde-Greve. I og med, at vi nu får samme leder som LOF Køge og Ringsted, er det et stort mål for os at etablere et tættere samarbejde mellem skolerne, så vi kan udvikle og styrke hinanden, siger Jytte Skovgaard Larsen.

Sammen med bestyrelsen i LOF Roskilde-Greve vil Bodil Sø nu sætte fokus på udvikling af LOF Roskilde-Greve, og hvordan de i fremtiden fortsat kan udbyde stærke og attraktive kurser, foredrag og oplevelser til borgerne.

- Jeg glæder mig til at komme i gang med de nye opgaver - og møde undervisere, kursister og samarbejdspartnere. 'Jeg er dog allerede smugstartet med nye initiativer i LOF Roskilde-Greve, fortæller den nye afdelingsleder Bodil Sø.

Det er nemlig lykkedes af få forfatteren Ib Michael, der er opvokset i Roskilde, til at holde foredrag på Roskilde Katedralskole onsdag den 23. september i anledning af hans 50-års forfatterjubilæum og året for hans 75 års fødselsdag.

- Jeg har kendt Ib Michael siden 1980, hvor jeg mødte ham på Lolland hos min nabo, kunstneren Peter Severin, der opvokset i Roskilde sammen med Ib Michael. Jeg spurgte rektor på Roskilde Katedralskole, Claus Niller Nielsen, om vi kunne holde foredraget på Katedralskolen, fordi Ib Michael har gået der. Og det var han heldigvis med på lige med det samme, fortæller en glad Bodil Sø, der kender Claus Niller Nielsen fra Fordelingsudvalget i Region Sjælland.

arrow Ib Michael fejrer forfatterjubilæum med ny roman
15. april 2020 kl. 11:14 Opdateret: kl. 09:45
arrow Nysgerrig eventyrer og ordrig forfatter
17. januar 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:00
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk