24. februar 2020
Retten i Roskilde idømte en 58-årig kvinde fra Roskilde 30 dages betinget fængsel, fordi hun bildte sin arbejdsgiver ind, at hun skulle opereres. I stedet tog hun på ferie. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Retten i Roskilde idømte en 58-årig kvinde fra Roskilde 30 dages betinget fængsel, fordi hun bildte sin arbejdsgiver ind, at hun skulle opereres. I stedet tog hun på ferie. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde kunne ikke få ferie: Bildte arbejdsgiver ind hun skulle opereres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde kunne ikke få ferie: Bildte arbejdsgiver ind hun skulle opereres
Roskilde - 23. november 2019 kl. 05:11
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I årevis havde en 58-årig kvinde fra Roskilde holdt ferie i den første uge i juli, og det havde hun også forventet at få i 2017 - men det fik hun ikke i den ferieplan, hendes arbejdsgiver lavede.

Hun prøvede at få ændret ferieplanen, men forgæves, og så tog hun sagen i egen hånd.

Hun bildte arbejdsgiveren ind, at hun skulle indlægges for at blive opereret, og bagefter ville være sygemeldt i en uge.

Dermed sikrede hun sig frihed til at tage på den uges ferie i udlandet, som hun havde planlagt.

Efter hjemkomsten blev løgnen opdaget, og hun blev sigtet for både dokumentfalsk og bedrageri, og i Retten i Roskilde, hvor sagen nu er afgjort, erkendte hun begge dele og sagde, at hun følte sig mere forpligtet over for sin familie end over for arbejdsgiveren.

Straffen blev fastsat til 30 dages betinget fængsel, blandt andet med henvisning til, at kvinden ikke tidligere har været straffet, og at der er tale om et enkeltstående forhold.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk