
Kunst er lidt af en mangelvare i disse kulturelle fattige tider under coronaens jerngreb. Men der er lys forude, da kunsten blomstrer til maj i Jyllingecentret.
Udstillingen har fået titlen Kunst 4040, og det er kunstnerparret Hanne og Mogens Hørby, der igen i år vil sætte lup på kunst i Jyllinge om nærmeste omegn.
Sidste år var der 16 stande fyldt med kunst lige fra maleri, smykker, keramik, foto, træ og glas, som vil brede sig på skaktorvet i alléerne i Jyllinge Centret. Denne gang regner parret med, at der vil komme endnu flere stande med lokal kunst.
Hanne og Mogens Hørby har besøgt de lokale institutioner og vil lave en konkurrence for skolerne i Jyllinge, og resultatet skal så udstilles i centret.
Der er allerede sendt invitationer ud til de lokale kunstnere i håbet om, at de gerne vil være med på udstillingen.
Er du kunstner og gerne vil være med, så kan du kontakte Mogens Hørby på mobil 30 11 59 74 for at høre nærmere. Eller læs mere på hjemmesiden www.kunst4040.dk

Sådan så der ud i Jyllingecentret under sidste års Kunst 4040. Udstillingen var oprindeligt planlagt til maj, men blev flyttet til september. I år er håbet, at det kan lykkes i weekenden 7.-9. maj.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her