27. juli 2021
Museet for Samtidskunst bor i Det gule Palæ. Bygningerne er smukke, men ikke helt egnede til den helt moderne kunst, museet udstiller. Museet for Samtidskunst drømmer derfor for om udskifte de historiske bygninger med et nyt museum på Musicon. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Museet for Samtidskunst bor i Det gule Palæ. Bygningerne er smukke, men ikke helt egnede til den helt moderne kunst, museet udstiller. Museet for Samtidskunst drømmer derfor for om udskifte de historiske bygninger med et nyt museum på Musicon. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstmuseum vil flytte ud på Musicon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kunstmuseum vil flytte ud på Musicon
Roskilde - 05. april 2019 kl. 14:38
Af Britt Nielsen

Bygningerne er meget smukke, men Det gule Palæ passer i virkeligheden ikke helt til den kunst, Museet for Samtidskunst udstiller. Samtidig er pladsen trang, bygningerne fredet, og huslejen høj. Så da museumsdirektør Birgitte Kirkhoff Eriksen gav kultur- og idrætsudvalget en orientering om sin nye strategiplan, var et af punkterne flytteønsker.

arrow Læs også: Tidlig julegave til kunstmuseum

- Sidste år fik vi en ny bestyrelse i forbindelse med kommunalvalget. Det gav anledning til at kigge på visioner og strategier, fortæller Birgitte Kirkhoff Eriksen.

Det er ingen ny idé, at Museet for Samtidskunst drømmer om andre lokaler. Ønsket om at flytte til et andet sted begyndte at summe allerede i 2011.

- Vi vil gerne være i nogle lokaler, som svarer til den kunst, vi viser, siger Birgitte Kirkhoff Eriksen.

Forskellige idéer har været vendt, og museumsdirektøren har en klar favorit.

- Musicon passer perfekt til det museum, vi er, siger hun og forklarer, at museet allerede har flere samarbejdspartnere på Musicon.

Det gælder eksempelvis højskolen.

- Eleverne kan indgå i projekter hos os, eller vi kan undervise på skolen, siger Birgitte Kirkhoff Eriksen og nævner, at der også er Roskilde Tekniske Skole, som man kunne få et tættere samarbejde med.

Den nye bestyrelse bakker op om tankerne, og Museet for Samtidskunst har kig på en grund på Musicon, som kunne være egnet til et helt nyt museum.

Da museumsdirektøren gav sin orientering på udvalgsmødet, var der ikke lagt op til, at udvalget kunne beslutte noget.

Men Birgitte Kirkhoff Eriksen vil fortælle, at hun ønsker at opsige lejemålet i palæet. Indtil der en dag er et nyt museum klar, vil Museet for Samtidskunst i stedet flytte aktiviteterne ud til eksempelvis skoler eller det offentlige rum.

Birgitte Kirkhoff Eriksen er godt klar over, at Roskilde Kommune næppe kommer til at finansiere et helt nyt museum.

- Det mest sandsynlige er, at vi søger private fonde, siger hun og fortæller, at når tiden er rigtig, forestiller hun sig et socialt bæredygtigt byggeri.

2019 skal bruges til at lave en plan for flytteplanerne.

- Det er det, vi tager hul på at tale med politikerne om, siger Birgitte Kickhoff Eriksen og forklarer, at meget afhænger af, hvad politikerne siger.

Støtter de planerne, og må museet beholde sit årlige tilskud fra kommunen, selv om huslejen falder? Og kan museet sætte sig på grunden på Musicon, eller har politikerne andre planer med den?

Museet har seks måneders opsigelse af Det gule Palæ. Indtil et nyt museum er klar, forestiller Birgitte Kickhoff Eriksen, at medarbejderne kan sidde i nogle kontorfaciliteter eller eksempelvis i to containere på Musicon.

Museet for Samtidskunst har det seneste år tænkt anderledes. Det har blandt andet i forbindelse med samarbejder koblet sig på andre aktørers kommunikationskanaler, så de kommer længere ud eller får fat i nogen, som ellers ikke kender Museet for Samtidskunst.

- Vi tænker i distribution og har eksempelvis udgivet kunst via en podcast. Det har forøget vores reach med 90 procent og vores indtjening med 100 procent. Det betaler sig at tage ud og møde publikum, siger Birgitte Kickhoff Eriksen.

På denne uges kultur- og idrætsudvalgsmøde var de lokale politikere ikke afvisende for tankerne om et nyt museum.

- Det er en spændende tanke med et museum uden vægge. Vi talte om, at det skulle de da bare gøre, siger udvalgets formand, Claus Larsen (S) og forklarer, at udvalget ikke kan love noget på nuværende tidspunkt.

Men han nævner, at den beliggenhed på Musicon ligger meget godt i tråd med de ting, som allerede er derude eller på vej.

arrow Derfor sidder tre kunstnere i en campingvogn
21. november 2019 kl. 18:59 Opdateret: kl. 14:47
arrow Festival hjælper kunstmuseum ud til nyt publikum
08. juli 2019 kl. 10:32 Opdateret: kl. 10:41
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk