29. september 2021
Åbningen af kunstruten »Bobler« fandt sted på Musicon ved siden af Regitze Engelsborg Karlsens værk »Fra et støvfyldt bryst«. Kunstneren fortæller, det indeholder seks ton grus, og at det holdes sammen af lærreder, så det kan tåle at blive udsat for vind og vejr. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Åbningen af kunstruten »Bobler« fandt sted på Musicon ved siden af Regitze Engelsborg Karlsens værk »Fra et støvfyldt bryst«. Kunstneren fortæller, det indeholder seks ton grus, og at det holdes sammen af lærreder, så det kan tåle at blive udsat for vind og vejr. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstmuseum tager hul på nyt liv uden mure: Find kunsten ude i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kunstmuseum tager hul på nyt liv uden mure: Find kunsten ude i byen
Roskilde - 28. maj 2021 kl. 19:46
Af Lars Ahn Pedersen

Det hører til sjældenhederne, at et kunstmuseum åbner to udstillinger med en uges mellemrum, men der er heller ikke så meget, der er normalt for tiden på Museet for Samtidskunst i Roskilde.

arrow Læs også: Kunstnere gav museumsdirektør modet til at stoppe

I sidste uge åbnede den sidste udstilling i Palæfløjen, og fredag eftermiddag var det så tid til at åbne »Bobler - en kunstrute gennem byen«, der ses som startskuddet på museets liv som et museum uden mure.

Fremover vil Museet for Samtidskunst kun have et kontor i Formhuset på Musicon, men derudover vil det i princippet kunne udstille hvor som helst og når som helst.

- Vi håber, det kan betyde, at vi kan nå ud til nogen, som normalt ikke kommer til os, siger museumsdirektør Birgitte Kirkhoff Eriksen, som længe har arbejdet for, at Museet for Samtidskunst kunne forlade Palæet og finde et nyt hjem på Musicon.

Selv når hun dog ikke at få glæde af det, for hun har sagt sin stilling op og fratræder den 30. juni, fordi hun har lyst til at prøve noget andet efter at have været direktør for museet siden 2014.

- Jeg har arbejdet for, at museet kan blive en del af Musicon, så derfor er det helt særligt for mig, når min sidste udstilling som direktør kan åbne her, sagde hun i sin tale.

Roterende hæk og brændende ler

Oprindeligt var det slet ikke meningen, at »Bobler« skulle blive udstillingen, der indleder Museet for Samtidskunsts nye æra.

»Bobler« blev nemlig indledt som et samarbejde med Roskilde Festival og skulle have været vist sidste år som en del af fejringen af den 50. festival.

Den lader som bekendt stadig vente på sig, men det gør »Bobler« ikke længere, og den kan de næste par måneder opleves i Roskilde i form af 15 forskellige værker, der er placeret rundt omkring i byen.

Værkerne er alle lavet af kunstnere fra atelierfællesskabet 51Cth, der holder til på Industrivej ved Broncestøberiet, og de bidrager blandt andet med en roterende hæk ved Vikingeskibsmuseet og en brændende lerskulptur i Byparken.

Første fælles projekt

Regitze Engelsborg Karlsen er den eneste af kunstnerne, som udstiller to forskellige steder i byen, idet hendes værk »Fra et støvfyldt bryst« består af flere dele: Ni grusskulpturer ved Aaben Dans på Musicon, en skulptur i avislæsesalen på Roskilde Bibliotek samt et lydværk, der kan lyttes til begge steder via en QR-kode.

- Jeg har hele tiden gerne villet udstille på Musicon, fordi jeg arbejder stedspecifikt, så gruset refererer til bydelens fortid som grusgrav og betonvarefabrik. Skulpturen på biblioteket handler om mødet med borgerne. Den er selv en gæst, der mingler sig, og så er det sjovt at få samtidskunsten ind i biblioteksmiljøet, siger hun.

Regitze Engelsborg Karlsen har været en del af 51Cth siden 2018, hvor hun blev færdig på Kunstakademiet, og ifølge hende er det første gang, kunstnerne prøver at udstille sammen.

- Normalt laver vi hver vores og udstiller hver for sig, så det har været godt for fællesskabet at lave noget sammen. Det har også været fedt, at alle gerne ville være med, siger hun.

arrow Kunstmuseum spiller videre ude i byen
29. maj 2021 kl. 07:30 Opdateret: kl. 13:53
arrow Museumsdirektør siger op lige før stor flytning
05. maj 2021 kl. 11:14 Opdateret: kl. 11:14
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk