3. juni 2020
Flere gange har Svogerslev Boldklub været stillet en kunstgræsbane i udsigt, og flere gange er banen faldet ud af budgettet. Men nu er den her, og det blev fejret med en indvielse torsdag, mens mørket faldt på. Foto: Britt Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Flere gange har Svogerslev Boldklub været stillet en kunstgræsbane i udsigt, og flere gange er banen faldet ud af budgettet. Men nu er den her, og det blev fejret med en indvielse torsdag, mens mørket faldt på. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstgræsbane-indvielse: Her er Holgers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstgræsbane-indvielse: Her er Holgers
Roskilde - 31. januar 2020 kl. 15:19
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Historien om kunstgræsbanen i Svogerslev er lige som et af H.C. Andersens eventyr.

Det mener i hvert fald formanden for Svogerslev Boldklub, Jesper Edvardsen.

- Drømmen startede for 10 år siden. Bestyrelsen ville fremtidssikre klubben, men det krævede et nyt klubhus, og at grusbanen blive opgraderet til en kunstgræsbane. Det nye klubhus kom i 2012 og gav et løft. Storhedstiden for en grusbane er forbi. De unge vil ikke spille på grus, de vil kun spille på kunstgræs, siger Jesper Edvardsen i sin tale, da kunstgræsbanen endelig blev indviet torsdag eftermiddag.

Fremtidssikringen er ikke kommet af sig selv. I årevis er der blevet lagt et pres på byrådet, som til sidst fik presset nye kunstgræsbaner ind i budgettet, og den først af dem kom Svogerslev til gode.

- Det er ingen hemmelighed, at I har følt jer forbigået. Flere gange har kunstgræsbanen været sat på anlægsbudgettet for så at blive pillet af igen. Det er forståeligt, at I har følt jer snydt, siger formand for kultur- og idrætsudvalget, Claus Larsen (S) og forklarer, at Roskilde Kommune har sat tre millioner kroner på budgettet om året til kunstgræsbaner i perioden 2019-2022.

Kultur- og idrætsudvalgets budget har dog også måttet holde for, da kunstgræsbanen har kostet otte millioner kroner.

Samtidig har Lokale- og Anlægsfonden doneret 400.000 kroner, så kunstgræsbanen har fået et miljørigtigt lysanlæg i LED. Det er nødvendigt, da spillerne ofte skal bruge kunstgræsbanen i de mørke tider.

Borgmester Tomas Breddam (S) påpeger, at boldklubben med sine 350 medlemmer spiller en central rolle i byen, som han roser for stor hittepåsomhed i forbindelse med den kommende helhedsplan for Svogers- lev.

En ægte ildsjæl

Borgmesteren fortæller, at han har et særligt forhold til Svogerslev.

- Det betyder noget særligt for mig at komme til Svogerslev, da jeg engang har boet her. Da jeg kørte hertil, kom jeg i tanker om, at jeg aldrig har været nede på banerne i de tre-fire år, jeg boede her, siger Tomas Breddam og fortæller, at han nyder at se de ildrøde kinder på sønnen Esben, når Esben kommer hjem fra fodbold.

Kunstgræsbanen skal naturligvis også have et navn.

- Den skal opkaldes efter en mand, som har viet halvdelen af sit liv til Svogerslev Boldklub. Han har blandt andet været træner, leder, samt bestyrelsesmedlem i 20 år. I dag står han for tøjvask i klubben. Det er ingen loppetjans, da han sørger for 25 vaske per dag. Så der er meget tøj, der skal vaskes og lægges sammen. Han er 81 år og still going strong. Jeg håber, at når børn og unge om 100 år spiller her, de vil spørge, hvorfor hedder banen det, siger Jesper Edvardsen, som bliver så rørt, at hans stemme knækker over, inden han afslører, at banens navn er Holger Ipsen Arena, men til daglig vil den blive kaldt Holgers.

Billede

Kunstgræsbanen er blevet opkaldt efter Holger
Ipsen, som i dag står for tøjvask i klubben, men
som gennem halvdelen af sit liv har haft
forskellige poster. Foto: Britt Nielsen


Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk