29. oktober 2020
Musicon Kunstfestival er i gang og kan besøges frem til søndag klokken 16. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Musicon Kunstfestival er i gang og kan besøges frem til søndag klokken 16. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstfestival har taget sine forholdsregler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstfestival har taget sine forholdsregler
Roskilde - 20. september 2020 kl. 05:36
Af Steen Østbjerg

Kan man afvikle en festival midt i en coronatid?

Det kan faktisk sagtens lade sig gøre. Det viser foreningen Kunst På Musicon i denne weekend, hvor Musicon Kunstfestival afvikles for 10. gang.

Lige inde for døren i den enorme Hal 9 er der en kæmpe hvid tavle med røde krydser tavle, fyldt med felter med røde krydser. Det er ikke en del af udstillingen, men et af de praktiske redskaber, som er taget i brug for at sikre en sikker afvikling af festivalen. For hvert individ, der slippes ind, bliver der sat et kryds, som bliver visket ud igen, når en går ud af døren.

Desuden er hallen delt op i to halvdele, som ikke er forbundet. I cafeområdet centralt i hallen er der maskepåbud, men det omfatter ikke selve udstillingsområdet, hvor der er masser af plads mellem de 65 udstillere.

- I virkeligheden har vi taget flere forholdsregler, end det er nødvendigt, for basarer i haller over 2000 kvadratmeter er undtaget fra reglerne, og der er faktisk over 2000 kvadratmeter her. Men det gør folk trygge, at der er kontrolforanstaltninger. Og vi har jo også Kunstsmedjen ovre bagved, og hvis der opstår kø udenfor, fordi der ikke kan være flere i hallen, så har vi aftalt, at vi sender folk derover, og så kan de komme tilbage en halv time senere, siger Erik Schwarzbart, som er formand for Kunst På Musicon.

Bevidst med god plads

Han regner med, at de nye og skrappere restriktioner, som trådte i kraft lørdag middag, kan lægge en dæmper på folks lyst til at tage hjemmefra, og at det vil kunne aflæses i besøgstallet, når udstillingen lukker søndag klokken 16.

- Vi plejer at have over 1000 gæster på en weekend, men så mange kommer vi nok ikke op på i år. Og det er fint, at de mest nervøse holder sig væk. De nervøse kan skabe panik, og somme tider kan frygten godt overhale sygdommen, fordi den vokser inde i folks hoveder, siger Erik Schwarzbart.

Når man kigger ned gennem hallen, er der god luft, og det er også hensigten. Mange af landets store kunstmesser er karakteriseret ved at være utroligt presset på pladsen. På det punkt er Musicon Kunstfestival utroligt privilegeret.

- Vi kunne godt have møbleret tættere, men det gør vi bevidst ikke, for mange af udstillerne kommer og siger, at det ikke gør så meget, hvis de ikke sælger så meget, for det er en fed udstilling at være med i. Her er en afslappethed og luftighed og god kommunikation mellem kunstnerne, siger Erik Schwarzbart.

Forventninger overgået

Mange af udstillerne bruger Kunst På Musicon til at præsentere sig selv snarere end på at sælge på dagen Det kan komme hen ad vejen, for blandt de besøgende er mange repræsentanter fra kunstforeninger, som i første omgang er ude for at sondere markedet og hente brochurer, og som måske lige har brug for at holde en møde internt i foreningen for at beslutte, hvem man skal købe kunst af.

Et eksempel på den slags semiprofessionelle opkøbere var John Hinnum og Leon Telvig, som brugte en del af lørdagen i Hal 9. De kom på vegne af Københavns Malerlaugs Kunstforening, hvor begge sidder i bestyrelsen, som John Hinnum har været formand for i 32 år.

- Vi har allerede købt malerier af fire forskellige kunstnere i dag, siger Leon Telvig.

Dermed var der brugt 10.000 kroner, men tegnebogen bugnede stadig. Kunstforeningens budget til køb af kunst er 100.000 kroner.

- Vi plejer at komme herud, for her er meget godt. I år lavede de et flot katalog, der indbød til noget mere, og vi har bestemt ikke fortrudt, at vi tog herud, siger John Hinnum.

Møder nye mennesker

Andre deltagere var med for første gang. Det gjaldt for eksempel Mette Hansgaard, der både har atelier og galleri - Galleri H - i Rørholmsgade i København.

- Jeg har hørt meget om Kunst På Musicon før og tænkt, at der var et eller andet ved det, som jeg skulle ud at undersøge, og så fandt jeg ud af, at her også er mange kreative værksteder, man kan bruge. Jeg kan måske bruge et keramikværksted. Det er en af grundene til, at jeg lige måtte tage en tur til Roskilde, siger Mette Hansgaard.

Hun solgte hurtigt et maleri til en kunde, som hun kendte i forvejen, og skulle hun ikke få solgt mere, vil hun ikke gå skuffet hjem, forsikrer hun.

- Nej, for jeg har allerede mødt nye kunstnere, som jeg ikke kendte, og som jeg måske skal lave nogle nye samarbejder med på tværs af landet. Der er mange, der kommer og kigger og snakker. Og jeg har også gæsteudstillere inde på mig eget galleri, så jeg møder også kunstnere, jeg måske kunne have interesse i at få til at udstille, så det er også et sted, jeg lærer folk at kende. Selvfølgelig vil jeg også gerne sælge nogle billeder - det er der ingen tvivl om! - men det er også for at møde nogle mennesker, siger Mette Hansgaard.

Og så spiller coronaen også ind her, forklarer hun:

- Lige her under coronakrisen har folk det meget med at blive i deres lokalområder, så det er meget svært at få folk til at komme ind til byen. Så er jeg nødt til at komme ud og møde folk der, hvor de bor, så folk ikke skal flytte sig med offentlig transport ind til byen. Så min aktionsradius er udvidet fuldstændig i takt med, at andre indsnævrer deres, siger Mette Hansgaard.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk