26. oktober 2021
Gimle har præsenteret D:A:D både i tanken på Helligkorsvej og i Roskilde-Hallerne, og kulturudvalgsformand Claus Larsen så gerne, at Roskilde fik et kulturhus med en sal, der var beregnet til musik og med plads til flere end i tanken. Foto: Thomas Olsen
Gimle har præsenteret D:A:D både i tanken på Helligkorsvej og i Roskilde-Hallerne, og kulturudvalgsformand Claus Larsen så gerne, at Roskilde fik et kulturhus med en sal, der var beregnet til musik og med plads til flere end i tanken. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturhus og teater står på formands ønskeseddel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kulturhus og teater står på formands ønskeseddel
Roskilde - 16. oktober 2020 kl. 13:56
Af Steen Østbjerg

3200 kroner pr. borger.
Så meget brugte Roskilde Kommune sidste år på kultur, og det gør Roskilde til den kommune i landet, som havde det tredjestørste kulturbudget, kun overgået af Herlev og Dragør.

arrow Læs også: Kommunal støtte til Koncertkapellet

I faktiske tal brugte Roskilde lidt over 280 millioner kroner, og dét beløb er det femtestørste. Kun København, Aarhus, Aalborg og Odense bruger mere.

I relative tal er de fire store kommuner dog ikke blandt de mest rundhåndede over for kulturen. Odense kniber sig lige akkurat ind i top-20, som langt overvejende består af kommuner, der ligger rundt om København.

Højt forbrug af kultur

En mulig forklaring kunne være, at man som kommune i Københavns opland er nødt til at investere lidt mere for ikke at blive kvalt i hovedstadens bugnende kulturudbud, men den udlægning vil formanden for kultur- og idrætsudvalget i Roskilde, Claus Larsen (S), ikke umiddelbart skrive under på.

- Det er i hvert fald ikke noget, vi spekulerer i eller føler os presset af. Jeg tror snarere, at vi ligger højt, fordi vi har nogle borgere, som har et rigtig højt forbrug af kultur, og det er rigtig fedt, siger Claus Larsen.

Savner et rigtigt teater

Han peger på, at Roskilde Bibliotek er centralbibliotek for hele Sjælland og for Bornholm. Biblioteksudgifterne vejer tungt i kulturbudgettet og er en af årsagerne til, at Roskildes kulturbudget krydsede 280 millioner kroner sidste år, men selv om det er mange penge, mener Claus Larsen, så der burde skrues endnu mere op.

- Jeg så gerne, at vi brugte endnu flere penge på kultur. Vi har jo ikke engang noget teater, men bruger en gammel skolesal på Lynghøjskolen som vores teater. Det kan vi ikke være bekendt. Og Aaben Dans sidder i en gammel fabriksbygning, der kun er for dem. Jeg kunne godt forestille mig, vi fik et rigtigt teater, siger Claus Larsen, som synes, at Roskilde kunne bruge nogenlunde samme opskrift, som Høje-Taastrup har gjort for at skabe Taastrup Teater.

Håber på Koncertkapellet

Et dedikeret teater opfylder dog ikke alle formandens drømme.

- Jeg synes, vi hænger lidt på vores faciliteter, og jeg kunne godt tænke mig et stort kulturhus af en slags musiksal. Gimle er et fremragende sted, men vi mangler noget der kan lægge sig mellem Gimle og Roskilde Kongrescenter, som også gør det godt, men det er bare ikke bygget til koncerter. Og så ville det være fint, hvis Koncertkapellets satsning kunne lykkes, siger Claus Larsen.

Initiativet til Koncertkapellet er taget af en forening, der har planer om at omdanne kapellet på Sankt Jørgensbjerg Kirkegård til koncert- og øvested for klassisk musik. Foreningen har foreløbig fået brugsret over kapellet i 30 år, og kommunen har givet tilsagn om driftstilskud, men anlægsbudgettet er endnu ikke finansieret.

arrow Forening får brugsret over kapel i 30 år
19. januar 2020 kl. 13:53 Opdateret: kl. 17:50
arrow Ny forening vil forvandle kapel til koncertsal
22. august 2017 kl. 12:36 Opdateret: kl. 15:24
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk