25. juni 2021
Til efteråret blænder DR1 op for et program i seks dele om voksne ordblinde, deres dagligdagsudfordringer og hvilke hjælpemidler og hvilken undervisning, der skal til for at løfte dem. Værter er forfatter Sara Blædel fra Hvalsø og Marie Wolter Bertelsen (tv.), leder af ordblindeafdelngen på HF og VUC Roskilde.
Til efteråret blænder DR1 op for et program i seks dele om voksne ordblinde, deres dagligdagsudfordringer og hvilke hjælpemidler og hvilken undervisning, der skal til for at løfte dem. Værter er forfatter Sara Blædel fra Hvalsø og Marie Wolter Bertelsen (tv.), leder af ordblindeafdelngen på HF og VUC Roskilde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krimiforfatter og VUC i spidsen for DR-serie om at være ordblind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Krimiforfatter og VUC i spidsen for DR-serie om at være ordblind
Roskilde - 10. juni 2021 kl. 05:54
Af Lars Kimer

Hvordan er det at være voksen og ordblind i Danmark? Det undersøger en programserie, som kommer til at køre på DR1 til oktober, og Roskilde og Lejre sætter i høj grad deres præg på programmet.

arrow Læs også: Video om ordblindhed går viralt

Fra Hvalsø deltager som vært forfatteren Sara Blædel, og medværter er leder af ordblindeafdelingen på HF og VUC Roskilde, Marie Wolter Bertelsen, og som to af de fire ekspertundervisere i programmet deltager Martin Richardt og Sarah Sønderup, som begge er undervisere på ordblindeafdelingen på VUC Roskilde.

En øjenåbner

Sara Blædel er slet ikke i tvivl om, hvorfor hun sagde ja til at være medvært.

- Jeg sagde ja for at slå en stor fed streg under, at ordblinde hverken er dumme eller dovne. Man er ikke småt begavet, fordi man har svært ved at læse eller frygter at blive kaldt op for at skrive på tavlen. Ordblindhed sætter sig som en stor usikkerhed i mange af os. Og så er det let at miste troen på sig selv. Jeg vil meget gerne være med til at flytte på lige præcis det, siger hun.

Sara Blædel håber meget, at programmet kan være en øjenåbner for mange ordblinde.

- Ordblindhed behøver ikke sætte en stopper for vores drømme. Man skal ikke lade sig begrænse, fordi bogstaverne slår knuder, og endelser ikke er noget, der kommer som en selvfølge, siger hun.

Stor indflydelse

Marie Wolter Bertelsen har haft stor indflydelse på, hvordan programrækken - seks udsendelser i alt - blev udformet.

- Det var vigtigt for mig, at de fire, vi kommer til at følge, er fire helt normale unge voksne, som bare er ordblinde. Og at vi gennem den rigtige hjælp kan vise, hvordan de kan løfte sig. Tit ser vi med ordblinde, at deres faglige udfordringer smitter af på deres psyke, de bremser sig selv på job eller i uddannelse, og vi går som samfund bare glip af en masse rigtig gode menneskelige ressourcer på den måde. I programmet her klæder vi de ordblinde på til at tage magten over deres egen læsning, så det ikke bliver læsningen, der bestemmer over deres liv. Det tror jeg er noget, som rigtig mange unge og voksne ordblinde kan se sig selv i, siger hun.

Optagelserne er for længst afsluttet, og kun redigeringen mangler. De to værter håber, at programmerne giver inspiration til de mange ordblinde og vigtig viden og indsigt til alle, som ikke har den store indsigt i, hvad ordblindhed er.

Hjælp at hente

I programserien viser Marie Wolter Bertelsen, hvor mange hjælpemidler der findes, som kan gøre hverdagen lettere for ordblinde. Med andre ord, der er hjælp at hente.

- Samtidig er det nogle varme og sjove programmer, som ser ordblindhed lige i øjnene, og forhåbentlig kan det være opløftende og motiverende for andre, der trækkes med de samme vanskeligheder, siger Sara Blædel.

I programrækken ser vi, hvordan de ordblindes evner til at mestre hverdagens udfordringer flytter sig i takt med, at deres udfordringer identificeres, og de får præsenteret de rette hjælpemidler.

Er ikke dumme

- Det gør programmerne interessante for alle, for jeg er sikker på, at programmerne kan give alle, som ikke har ordblindhed inde på livet en forståelse for, hvad det er ordblinde kæmper med. Jeg håber også meget, at familie, venner, skolelærer - ja, hvem som helst for øjnene op for, at det sgu ikke bare er så lige til at få ordene til at hænge sammen. At det, som for dem bare er noget, man gør, når man læser en tekst, kan være virkelig vanskeligt for andre. Jeg håber, det her vil få folk til at tænke sig om, inden de dømmer andre ude som smådumme. Eller vælger dem fra, bare fordi det er nemmest. Og kors, hvor jeg glæder mig til at vise den rejse, de her fire skønne deltagere har været ude på, kommer det fra Sara Blædel, hvis ordblindhed ikke har forhindret hende i at blive forfatter.

De fire deltagere føres i fire måneder gennem et forløb, som man får i den almindelige ordblindeundervisning på VUC. Eneste forskel er, at undervisningsforløbet er speedet op, og der er tale om enkeltundervisning.

Deltagerne bliver testet fra start til slut, så det er muligt at følge deres udvikling.

arrow VUC om succes: Flere årsager til at de ordblinde nu læser HF
11. maj 2020 kl. 14:14 Opdateret: kl. 12:11
arrow Ordblindhed giver ofte blå mærker
26. oktober 2019 kl. 05:15 Opdateret: kl. 16:38
arrow Er du dum - ordblinde slås med fordomme
30. september 2019 kl. 20:00 Opdateret: kl. 16:16
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk