27. juli 2021
Per Magnusssen gik lørdag i DAGBLADET med en grum historie om plejesvigt af hans nu afdøde mor, Jytte. Der er bred politiske enighed om, at sagen med Jytte Magnussen, som i fem dage ikke blev lagt i seng af hjemmeplejen skal undersøges til bunds. Foto: Kenn Thomsen
Per Magnusssen gik lørdag i DAGBLADET med en grum historie om plejesvigt af hans nu afdøde mor, Jytte. Der er bred politiske enighed om, at sagen med Jytte Magnussen, som i fem dage ikke blev lagt i seng af hjemmeplejen skal undersøges til bunds. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kræver redegørelse om plejesvigt: Jytte kom ifølge søn ikke i seng fem dage i træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kræver redegørelse om plejesvigt: Jytte kom ifølge søn ikke i seng fem dage i træk
Roskilde - 16. juni 2021 kl. 06:28
Af Lars Kimer

Der skal en grundig redegørelse til oven på det plejesvigt, som DAGBLADET beskrev i avisen lørdag. Jytte Magnussen var ifølge hendes søn ikke blevet lagt i seng fem dage i træk. Fem dage efter den behandling døde hun på Holbæk Sygehus.

arrow Læs også: Formand: - Det her er i den grad på den forkerte side af, hvad vi skal kunne levere

I lørdagsavisen beklagede udvalgsformand Morten Gjerskov (S) forløbet og lovede, at der vil blive handlet på sagen.

I social- og omsorgsudvalget sidder også Karsten Lorentzen (DF). Han vil have en grundig redegørelse oven på det han har læst.

- Det er jo en skandale. Det er en dybt uværdig behandling både af borgeren og af de pårørende. Specielt det med, at man bliver konfronteret med, at der er klaget. Hvis vi er sådan, så får vi færre klager, og så lærer vi ikke af de fejl, der begås. Det går ikke, siger Karsten Lorentzen.

Han vil have en skriftlig redegørelse fra direktøren for området.

- Vi skal kende sagen fra flere sider, og så skal vi rette op, for ved første øjekast ser det her ikke godt ud, siger han.

Jacob Søegaard Nielsen (V) er ikke tilfreds med, at en sag som denne popper op.

- Det er sgu ikke det, jeg arbejder for som byrådsmedlem. Det er ikke det, nogen af os arbejder for. Vi ønsker alle ordentlige forhold for vores ældre. Jeg bliver så ked af det, når jeg læser sådan en sag. Vi kender ikke de bagvedliggende årsager til, at det er gået som beskrevet, men vi skal have en grund orientering, så vi kan rette op, hvor der skal rettes op, siger han.

Jacob Søegaard Nielsen er specielt vred over, at familien er blevet konfronteret med, at de har klaget.

- Det går simpelthen ikke. Hvordan skal vi så blive bedre, hvis vi skræmmer folk til ikke at sige deres mening om det, vi leverer? Hvis der er andre, som oplever noget, som de ikke synes er i orden, så vil vi gerne høre om det, for vi skal have en hjemmepleje vi kan være stolte af og trygge ved, siger Jacob Søegaard Nielsen.

De to politikere er enige om, at kommunens ældre ikke skal frygte hjælp fra hjemmeplejen.

- De ældre skal kunne stole på, at de får den rigtig hjælp. Er der ting, som ikke er inden for skiven, så skal de ikke frygte at klage. Det er vigtigt både for de ældre, men også for alle dem i vores hjemmepleje, som gør det rigtig godt, at vi på undersøgt den konkrete sag, siger Karsten Lorentzen.

Jacob Søegaard Nielsen:
- Ingen skal frygte, at de skal modtage pleje. Jeg mener helt generelt ikke, at der er grund til at frygte hjemmeplejen. Vi har så mange i vores hjemmepleje, som gør det så godt. De vil jo også kunne stå i situationer, hvor borgere er bekymrede over at få besøg, når de læser om sager som den her med Jytte, siger Jacob Søegaard Nielsen.

arrow Formand: Det er vigtigt vi lærer af fejlene
07. januar 2021 kl. 14:13 Opdateret: kl. 12:37
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk