19. oktober 2021
Gennem mange års indsats i sin egen butik og for hele det lokale handelsliv spillede H. P. Nielsen en hovedrolle, da Roskilde udviklede sig til en stærk handelsby. (Arkivfoto: Erling J.)
Gennem mange års indsats i sin egen butik og for hele det lokale handelsliv spillede H. P. Nielsen en hovedrolle, da Roskilde udviklede sig til en stærk handelsby. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Handelsbyens skrappe pionerer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Handelsbyens skrappe pionerer
Roskilde - 11. oktober 2021 kl. 15:28
Af Torben Kristensen

Af redaktør Torben Kristensen
HANDELSBYEN ROSKILDE GENNEMFØRTE for godt en uge siden et stort anlagt seminar om, hvordan man skal sikre fremtiden som Sjællands førende købstad udenfor København - i ordets egentlige mening.

Her kom mange gode forslag og ideer frem, men nok så afgørende er den gode forståelse mellem handelsfolket og byens folkevalgte ledelse, der efterhånden er opstået. Nu er alle klar over, at domkirkebyens store handelsliv skaber en vigtig omsætning samt beskæftigelse - og dermed er et afgørende grundlag for Roskildes velstand og velfærd.

KASSEAPPARATERNE KLINGER IGEN rundt om i butikkerne oven på corona-krisen, og det er en god nyhed for os alle. Heldigvis har en stor del af indbyggerne i Roskilde-området nu forstået, at de så vidt muligt skal bruge deres penge lokalt, når det er muligt - fremfor at sende dem til Kina eller andre mærkelige og underbetalte steder.

Mens vi glæder os over den gode udvikling, er der også grund til at sende en tanke til dem, der skabte grundlaget for denne succes.

EN AF GRUNDLÆGGERNE var tidligere isenkræmmer Hans Peter Nielsen, der døde for en uge siden og stadig fortjener at blive husket for sin indsats.

Sammen med andre fremsynedes handelsfolk som Erik 'Fona' Hansen. Vagn Thorsted fra Schou-Epa (den nuværende Superbrugs i Algade) og Ness Borello fra RK (hvor Matas nu holder til ved Stændertorvet) lagde 'HP', som han blev kaldt, fundamentet for Roskildes stærke placering i dag.

DEN GAMMELDAGS KØBSTAD, som bl.a. skildres i tv-serien 'Matador', hvor Roskilde var et forbillede for Korsbæk, var truet i slutningen af 1970'erne og starten af 80'erne. Store indkøbscentre som City 2 ved Høje-Taastrup, truede med at stjæle kunderne fra det traditionelle opland.

Overfor denne trussel gik en gruppe af Roskildes fremsynede handelsfolk dengang i aktion og skabte med sammenslutningen 'Stjerne-butikkerne' en effektiv modoffensiv. Midlerne var en slagkraftig fælles markedsføring, hvor de mange forskellige butikker i byen fremstod som ét samlet og stærk tilbud. Samt ikke mindst en omfattende uddannelse af personalet i de lokale forretninger, så de kunne give kunderne en bedre service.

ALLE KAN NU SE, at det var en rigtig strategi, der sikrede en bedre udvikling i Roskilde end i byer, hvor man lod nye store indkøbscentre i udkanten tømme de gamle bymidter for liv. I hele denne proces spillede HP Nielsen og de øvrige Stjerne-grundlæggere en meget stor rolle.

Undervejs var der også store kampe, f.eks. da Bilka havde planer om et stort varehus ved Hyrdehøj, hvilket kunne have fjernet handelen fra Bymidten. Her mobiliserede Stjerne-butikkerne slaget med nærmest militær præcision. Til sidst vandt de også - især takket være daværende miljøminister Svend Auken, der stoppede for nye storcentre over en vis størrelse.

JEG NÅEDE AT KENDE HP gennem mere end 40 år, og han var altid behageligt og indsigtsfuldt selskab. Da jeg første gang kom til Roskilde som ung og fattig journalist, måtte jeg etablere mig med kopper, tallerkener, bestik osv., hvilket selvfølgelig blev anskaffet i hans fine forretning på hovedgaden. Her blev alle kunder blev godt behandlet.

Som ung havde han og hustruen, politianklager Lis Reisby, selv nået at arbejde hos forretninger i både Stuttgart og London. Her oplevede de, hvordan personalet 'Die Kaufleute' blev behandlet med ringeagt og nedladenhed at datidens fisefornemme butiksejere. Så kom de hjem og bestemte, at sådan skulle det ikke være hos dem, for man får ikke noget godt ud af folk ved at behandle dem dårligt.

DENNE INDSIGT TOG HAN MED livet igennem og fik også udbredt ideerne til Roskildes øvrige forretninger.

Nu er det hans søn Henrik Peter Reisby, der som 'citymanager' for Roskilde Handel og kommunen, igen slår et slag for den gode service i butikkerne. Det er nemlig stadig en af de afgørende forudsætninger for, at den gode handelsby kan overleve i en voksende konkurrence med nethandel og andre byer.

Dermed er vi tilbage til gode gamle dyder, når vi kan sende en venlig og taknemlig tanke til:

HANDELSBYENS SKRAPPE PIONERER

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk