20. september 2021
Hvis indstillingen om at lukke Energitårnets affaldsforbrænding til fjernvarme om få år gennemføres, kan det blive dyrt for indbyggerne i Roskilde.
Hvis indstillingen om at lukke Energitårnets affaldsforbrænding til fjernvarme om få år gennemføres, kan det blive dyrt for indbyggerne i Roskilde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: 25.000 kan holde på varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: 25.000 kan holde på varmen
Roskilde - 06. januar 2021 kl. 13:56

EN NEGATIV NYHED ramte lige før jul Roskilde og specielt den store del af kommunens indbyggere, som får opvarmet deres bolig med fjernvarme. Det samme gælder en række af vore nabokommuner imod vest syd og øst, der i mindre omfang er koblet til det samme system.

Kort fortalt, så foreslår et udvalg under Kommunernes Landsforening til Folketinget, at ARGO's store, moderne og effektive forbrændingsanlæg i 'Energitårnet' på Håndværkervej skal lukkes, fordi der ikke længere er så meget affald som før at brænde af her i landet. Hvis dette forslag gennemføres vil det sandsynligvis give dyrere fjernvarme i fremtiden - og desuden kommer der en kæmperegning, fordi anlægget er så nyt, at det endnu langt fra er betalt.

FJERNVARMEN ER ROSKILDES STOLTHED, efter en stor udbygning gennem mange år hos de kommunale værker, der nu hedder FORS. I starten var teknologien omkring rørene med det varme vand ikke altid lige effektiv, hvilket havde den utilsigtede bivirkning, at der sjældent lå sne ret længe på mange af byens fortove.

Men efterhånden blev fjernvarmen udbygget i stadig større dele af byen, så man nu er nået op på næsten 10.000 tilsluttede husstande. Dvs. at hen ved 25.000 roskildensere nu får billig og effektiv varme herfra. Teknikken blev også bedre med årene, så sneen fik lov til at ligge i fred - når der ellers kom noget.

EN AF DE LOKALE POLITIKERE, der stod i spidsen for denne store og positive udvikling, var Roskildes konservative byrådsmedlem Aage Engelberth-Hansen. Han havde forstået, at samfundet skulle stå i spidsen for den slags livsvigtige funktioner.

Sammen med de øvrige deltagende kommuner i samarbejdet, der først hed KARA, og nu har skiftet navn til ARGO, sørgede man for en ny teknologik. Affaldet blev brændt af, og det varme spildevand herfra brugt til fjernvarme - fremfor blot at gå til spilde. I forhold til de individuelle oliefyr, eller gasopvarmening var det et kæmpemæssigt miljømæssigt fremskridt.

SIDSTE SOMMER FANDT FOLKETINGET frem til, at Danmark skal sortere sit skrald bedre, så mere kan genindvindes. Det er jo en fin og rigtig idé i bestræbelserne på at mindske forureningen og stoppe klima-forandringerne.

Men i samme skynding besluttede et flertal, at der ikke længere må importeres affald fra udlandet - som man bl.a. har brugt på ARGO til at lave fjernvarme. Det er ikke nødvendigvis en god idé.

JOURNALIST PAULI ANDERSEN har her i Roskilde Avis i en velargumenterende kronik forklaret hvorfor. Når affaldet, der bl.a. kommer fra Irland, brændes af på ARGO og lignende effektive anlæg, så forurener det langt mindre, end hvis det får lov at blive på lossepladser i hjemlandet, hvor man slet ikke har samme moderne teknologi til at behandle det.

Derfor giver det på europæisk plan mindre forurening at transportere dette affald til bl.a. ARGO og brænde det af her. Hvorfor klima-forkæmpere ikke vil indse denne kendsgerning er lidt af en gåde.

LIGE NU GÆLDER DET om at stoppe den katastrofe, som det vil være for Roskildes og Sjællands mange fjernvarme-forbrugere, hvis ARGO's energitårn i Roskilde skal lukkes som resultat af en eller anden mere eller mindre uigennemskuelig politisk studehandel. Det kan nemlig blive både dyrt og dårligt for de fleste af os.

Ikke alene vil man - i hvert fald i en overgangsperiode - være nødt til at finde miljømæssigt dårligere energikilder til det store fjernvarmenet, som der nu er investeret så meget i gennem årtier. Der kommer også en milliard-regning, fordi ARGO's nye klimatårn slet ikke er afskrevet og betalt endnu. Den regning er Folketinget åbenbart ikke klar til at betale, og så lander den jo blandt de deltagende kommuner - hvoriblandt Roskilde er storaktionær.

I DE POLITISKE FORHANDLINGER, hvor der i den kommende periode står så meget på spil, må vi håbe, at alle vore lokale politikere har forstået alvoren og omfanget i denne sag. I første omgang gælder det selvfølgelig de to lokale S-borgmestre Roskildes Tomas Breddam og Lejres Carsten Rasmussen.

Men vi må også sætte vores lid til Holbæks Christina Krzyrosiak Hansen, der er med i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening, samt Køges Marie Stærke, der netop har overtaget posten som ny næstformand hos S. Samt de to V-borgmestre, Kalundborgs Martin Damm og Solrøds Niels Hörup, der tillige er bestyrelsesformand hos ARGO.

ENDELIG ER DER JO FRA VORES OMRÅDE en række landspolitikere, hvis indflydelse vi må håbe på. Det gælder bl.a. domkirkebyens forhenværende borgmester Joy Mogensen, som nu er kulturminister. Desuden må vi regne med folketingsmedlem Mette Gjerskov fra Gundsømagle, der er miljøordfører hos det socialdemokratiske regeringsparti, plus SF's nummer to Jacob Mark, der nu repræsenterer både Roskilde og Køge. Fra Roskilde er også valgt Zenia Stampe (R), Christian Juhl (El) og Naser Khader (K).

Indstillingen om at lukke ARGO er tudetosset på alle måde, set fra Roskilde-områdets synspunkt. Forhåbentlig kan alle disse gode kræfter nu arbejde sammen om at få ændret denne dyre og dårlige idé. Så er der i Roskilde-området gode chancer for, at:

25.000 KAN HOLDE PÅ VARMEN.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk