

Se billedserie
Køen var et par hundrede meter lang, da Argos genbrugsplads på Vestre Hedevej genåbnede tirsdag morgen. Det var alt fra ladvogne med byggeaffald over trailere med haveaffald og adskillige biler uden hverken anhænger eller synlige sække i bilen, som derfor måtte have alt deres affald i bagagerummet.
Trængslen var dog kortvarig. Allerede efter et kvarters tid var køen skrumpet ind til ganske få biler, som ventede på at komme ind på pladsen, hvor der er sat en begrænsning på 30 biler ad gangen.
Det er en lettelse for Trine Holmberg, direktør for Argo. Genbrugspladsen har ikke erfaringer med at holde lukket i flere uger, og hun var lidt bekymret for, hvor lang kø der ville være.
- Jeg synes, det er gået godt. Stille og roligt. Det kan jo være, folk har lyttet til, at vi har været ude at sige, at hvis det ikke er strengt nødvendigt, så lad affaldet være lidt endnu, siger hun.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her