

Se billedserie
Interessen for gode og langtidsholdbare designermøbler er ikke faldet gennem de 18 år, hvor Møbelpolsteren.dk har eksisteret. Fra starten har virksomheden haft til huse i Strandgade med værksted og salg.
- Pladsen var efterhånden blevet alt for trang, fortæller Christian Colvig, der startede virksomheden i 2002.
- Så nu er vi flyttet til Københavnsvej 67, hvor der er meget mere plads. Her er der 420 kvadratmeter i modsætning til lokalerne i Strandgade, hvor der kun er 150 kvadratmeter.
Når Christian Colvig siger vi, så er det fordi han har fået Poul Jensen som partner i virksomheden. Samtidig har Møbelpolsteren.dk haft vokseværk i de seneste år. Nu er værkstedet flyttet til Osted, her er der også en butik og der er yderligere tre butikker, en i Aarhus, Charlottenlund og i Oslo.
- Placeringen på Københavnsvej giver os en større synlighed, og det er lettere at komme hertil end i Strandgade, siger Poul Jensen.
- Samtidig har vi fået bedre plads til at udstille møblerne.
De to ejere har lavet aftaler med opkøbere, der finder og levere de brugte designermøbler til dem. På den måde kan de være lagerførende.
- Selv om vi efterhånden mest sælger de møbler, vi selv har købt og ompolstret, så udfører vi også alle de opgaver, som folk kommer med, siger Poul Jensen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her