18. oktober 2021
Tonerne af italiensk og argentinsk musik vil lyde i frisørsalonen Hair by Nature ved Roskilde Havn, når duoen 10 Strings - med Kuno Kjærbye på violin og Mikkel Andersen på guitar - fredag giver intimkoncert på en noget anderledes lokalitet end ellers.  Foto: Lasse Petersen
Tonerne af italiensk og argentinsk musik vil lyde i frisørsalonen Hair by Nature ved Roskilde Havn, når duoen 10 Strings - med Kuno Kjærbye på violin og Mikkel Andersen på guitar - fredag giver intimkoncert på en noget anderledes lokalitet end ellers. Foto: Lasse Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klippested bliver til koncertsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klippested bliver til koncertsted
Roskilde - 07. oktober 2021 kl. 15:08
Af Lasse Petersen

Frisørlokaler kan udnyttes til andet end at klippe kunder i. Noget helt andet, faktisk. Det bliver slået fast, når der hos Hair by Nature i Roskilde holdes koncert fredag den 8. oktober. Her kan man under titlen Music by Nature nemlig opleve duoen 10 Strings, der består af Mikkel Andersen på guitar og Kuno Kjærbye på violin. Men hvorfor spille i lige en frisørsalon?

arrow Læs også: Bestillingerne vælter ind hos taknemmelig frisør

- Det er et fantastisk akustisk rum og en skøn, lille koncertsal. Det er ikke alle butikker, der har det. Men her er der højt til loftet, hvilket giver en super naturlig akustik, forklarer Kuno Kjærbye.

- Noget af det spændende ved rummet er, at det er skråt, og at der er træ på loftet. Der er en genklang, som er varm og ikke for voldsom. Så tingene står stadigvæk klart, men man kan høre det, og til musik er det et godt sted, siger Mikkel Andersen, der også fremhæver nærheden til publikum og samhørigheden som noget specielt ved netop dette spillested.

Kulturliv på havnen

Som kunde hos frisørerne på matriklen er relationen til frisørparret Lene Danskov og Jørgen Madsen, indehaverne af Hair by Nature, for Kuno Kjærbye dermed allerede i stand, og 10 Strings gav også en enkelt optræden i forbindelse med strøgkoncerterne, da frisørsalonen sidste år åbnede op efter første coronanedlukning.

- Så siger Jørgen og Lene til mig: »Vi kunne godt tænke os, at der hernede på havnen blandt specialbutikkerne også bliver skabt et nyt kulturliv og en koncertserie«. Og det ville jeg gerne være med på, fortæller Kuno Kjærbye, som i flere år har spillet sammen med Mikkel Andersen.

Gennem sin position som formand for Roskilde Musikforening er Kuno Kjærbye desuden vant til at arrangere musikoplevelser i byen, og det er altså tanken, at koncerten med 10 Strings bliver startskuddet til en stribe af koncerter på stedet med overskriften Music by Nature.

- Det er fantastisk, at forretningslivet går ind og siger: »Vi vil også lave kunst og kultur«. Og det er rigtig vigtigt, for uden kultur eller forretningslivet bliver det et meget gråt og trist samfund, siger Kuno Kjærbye.

Spændende miljø

Hair by Nature står for at arrangere koncerten og servere forfriskninger til publikum. Her ser medindehaver Jørgen Madsen frem til at kunne præsentere et arrangement, som de fleste kan få noget ud af.

- Kuno laver altid en fed happening ud af at spille musik, så selvom det er klassisk musik, kan det give noget til alle aldre, fordi der er en god historie til ethvert stykke, de spiller. Og så synes vi jo, at det spændende miljø hernede inviterer til mere kultur, siger Jørgen Madsen.

50 siddepladser er til salg til arrangementet, som er støttet af Roskilde Kommune og Alle Tiders Roskilde. Til koncerten kan publikum forvente toner af italiensk og argentinsk musik af blandt andre Giuliani, ligesom der også vil optræde indslag af litteratur og en dialog med publikum. Billetterne koster 120 kroner, og det hele løber af stablen fredag klokken 19 hos Hair by Nature.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk