26. maj 2020
Kino Ro?s Torv glæder sig til at åbne for biografgæsterne igen, selv om salene ikke bliver så fyldt som på billedet her. Indehaver Poul Hübertz kan endnu ikke sige præcis, hvilken dag biografen åbner. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Kino Ro?s Torv glæder sig til at åbne for biografgæsterne igen, selv om salene ikke bliver så fyldt som på billedet her. Indehaver Poul Hübertz kan endnu ikke sige præcis, hvilken dag biografen åbner. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kino glæder sig til at åbne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kino glæder sig til at åbne
Roskilde - 22. maj 2020 kl. 15:23
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indehaver af Kíno Ro's Torv, Poul Hübertz fik travlt, da det onsdag aften gik op for ham, at biografen kunne åbne tidligere end forventet.

- Jeg har hele tiden troet på den 8. juni, og nu er det fremrykket. Det er lykkelige omstændigheder, siger Poul Hübertz, som bare gerne vil i gang og ved, at biografgæsterne også er klar.

- Folk river i os. Vi kunne vise en Olsenbanden-film, og folk vil komme, siger han og fortæller, at han endnu ikke ved, hvornår biografen er klar til at tage imod gæsterne igen.

Filmselskaberne har også fået travlt med at finde ud af, hvilke film biograferne skal have mulighed for at vise.

- Det er super nemt at få film, men der er ikke så mange at vælge imellem. Det bliver et miks af film, som var på plakaten, da vi lukkede ned, og nogle film, der har været på vej, fortæller Poul Hübertz og oplyser, at der kommer til at gå flere uger, inden der er fulde biografprogrammer og samme antal forestillinger som inden nedlukningen.

I begyndelsen af næste uge vil Kino Ro's Torv have et program klar.

En af de store forskelle fremover vil være, at man ikke længere kan bestille en biografbillet og så købe den senere. Fremover kan man kun købe biografbilletter.

- Det har vi ønsket længe, da det så er nemmere at planlægge personale og lignende. Corona har gjort, at vi har fået det indført, siger Poul Hübertz og forklarer, at systemmet er sat op, så det passer med de retningslinjer, der er i øjeblikket.

Det betyder blandt andet, at der skal være en meter mellem hver bestilling. Så kærestepar og familier må gerne sidde ved siden af hinanden, men der skal være plads mellem grupperne i biografen.

Poul Hübertz oplyser, at i løbet af weekenden vil han have et overblik over, hvornår Kino Ro's Torv åbner igen, og så vil han lægge datoen op på deres hjemmeside.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk