13. december 2019
48-årige Karina Hansen var i september udsat for et alvorligt uheld, da hun kørte klubmesterskaber i Roskilde Cykel Motion. Karina brækkede ni ribben, punkterede en lunge og fik en rift på milten. 13 dage efter var hun tilbage på sin cykel i meget adstadigt tempo. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

48-årige Karina Hansen var i september udsat for et alvorligt uheld, da hun kørte klubmesterskaber i Roskilde Cykel Motion. Karina brækkede ni ribben, punkterede en lunge og fik en rift på milten. 13 dage efter var hun tilbage på sin cykel i meget adstadigt tempo. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Karina brækkede ni ribben: Var tilbage i sadlen 13 dage senere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karina brækkede ni ribben: Var tilbage i sadlen 13 dage senere
Roskilde - 22. april 2019 kl. 08:05
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Karina Hansen husker ikke noget fra det øjeblik, hendes cykelstyr fik viklet sig ind i styret på en af de andre cyklister i gruppen på 17, før hun vågnede med store smerter på asfalten på landevejen nord for Roskilde.

arrow Læs også: Cykelrytter fortsat indlagt: Ni brækkede ribben

- Jeg husker, at jeg frøs, og jeg lå med et tæppe over mig. Vi havde en læge og en fysioterapeut med i gruppen, de prøvede at flytte mig, da jeg lå midt på vejen. Det fik de ikke point for. Det gjorde ondt som ind i helvede. Jeg ville bare have, at folk skulle lade mig være. Jeg ville bare ligge der med lukkede øjne og prøve at kontrollere smerten, husker hun.

Det var søndag den 23. september, og Roskilde Cykel Motion holdt klubmesterskaber. Flokken af cykelmotionister var lige kørt syd ud af Østrup, da en bilist stak næsen frem fra hajtænderne på Kirkerupvej. Det skræmte cykelrytterne og førte til det kaos, som sendte 48-årige Karina Hansen i asfalten.

Da hun endelig blev flyttet ind i ambulancen, var hun nakkefikseret på et spineboard.

- Jeg fik ilt, drop og morfin. Da jeg ankom til Køge, stod der 12 folk klar til at tage imod mig. Så ved man, den er gal. Jeg kvitterede med at brække mig ud over den første læge.

Lægerne fik tjekket Karina Hansen grundigt. Ni brækkede ribben, en punkteret lunge og en ridset milt, lød dommen.

Da hendes telefon kom til sygehuset, fandt hun nummeret på sin mand, Carsten.

- Da den ringede, måtte jeg give telefonen til en læge eller sygeplejerske, som talte med min mand. Han havde fået ny hofte fem dage forinden, så han lå hjemme på sofaen og var ukampdygtig med et par krykker, fortæller Karina Hansen, som fik et dræn i lungen og blev udstyret med et gangstativ.

De første tre-fire nætter var hun på en lungemaskine, som trak vejret for hende.

- Jeg havde piv-ondt alle steder. De første fem uger sov jeg vel to timer hver nat. Jeg lå kun på ryggen, at ligge på siden var tortur, fortæller hun.

Allerede en uge efter ulykken var hun hjemme i Himmelev. Det var noget, hun selv havde bedt om, og den nat til søndag husker hun.

- Jeg kunne simpelthen ikke være mere på hospitalet. Det var sådan set fint nok, men jeg ville hjem. Jeg sov to timer den nat, og næste morgen tog jeg tilbage på hospitalet igen, fortæller hun.

Søndag aften kom hun dog permanent hjem.

- Mandag sagde jeg til mig selv, at jeg ikke bare kunne ligge ned, så jeg gik en tur på en kilometer. Jeg havde stadig stingene i fra lungedrænet. Der gik en uge mere, så satte jeg mig op på min racercykel. Jeg skulle lige prøve. Jeg kunne dårligt nå ned til styret. Jeg sad sådan med stiv ryg og trillede vel 10 kilometer, uden om alle bump og småhuller. Det gav en voldsom smerte op gennem hele kroppen, fortæller Karina Hansen, som trods det voldsomme uheld alligevel endte med at være den, der havde været mest til træning af alle i Roskilde Cykel Motion i hele 2018.

Hurtigt blev turen på 18 kilometer, 30 kilometer. Det er måske ikke så meget, når man var vant til at køre op til 150 kilometer på et træningspas.

I dag har Karina Hansen stadig en øm skulder og en form for øm tilstand i brystregionen samt en tommelfinger, som driller, måske på grund af skader på et ledbånd i forbindelse med styrtet.

- Jeg er ikke tilbage på 100 procent, og mentalt kan jeg også mærke det. Der kommer til at gå et stykke tid, før jeg kører konkurrence igen, og jeg er blevet mere forsigtig, når jeg kan se, at der kommer en sidevej, siger hun.

Karina Hansen synes ikke, hun kunne have gjort noget anderledes i forbindelse med uheldet. Men hun har en appel til bilister og cyklister.

- Jeg synes, vi skal passe bedre på hinanden i trafikken. Jeg ved, bilisterne ser os cyklister som en pestilens, men vores passion foregår nu en gang på vejene. Jeg ville ønske, vi kunne importere lidt fra Sverige, Tyskland eller Spanien. Det er min klare opfattelse, at der i de lande bliver taget mere hensyn til hinanden i trafikken. Og så håber jeg meget på, at der kommer en regel om, at man skal holde afstand, fx 1,5 meter til cyklister, for det er der desværre en del billister, som ikke gør i dag, siger hun.

Med de mange træningskilometer har Karina Hansen været med til en del, når hun har siddet på en cykel.

Hun sad fx i den gruppe, hvor en motionist kørte frontalt sammen med en motorcykel under Tour de Vest 2016 meter nord for Østrup-krydset i 2016.

Tidligere i år sad hun med i en af de tre træningsgrupper, som på Boserupvej var udsat for, at en bilist med en eller flere venner i bilen kørte groft uforsvarligt ved at skifte vejbane og køre direkte mod gruppen af motionscyklister.

- Jeg elsker at cykle, det er min passion, og det kommer jeg ikke til at give slip på, men et af mine nytårsønsker er da, at vi ikke behøver at ligge i krig med bilister, som mener, vi ikke hører hjemme på landevejen, siger hun.

Artiklen blev førstegang bragt på sn.dk som +historie den 5. januar 2019. Nu kan du læse den gratis.

arrow Bilejer beskytter vanvidsbilist fra Boserupvej
30. juni 2018 kl. 05:18 Opdateret: kl. 17:17
arrow Sindssyg kørsel på Boserupvej: Cykelryttere i chok
26. juni 2018 kl. 11:19 Opdateret: kl. 11:56
arrow Lotterikrydset: Så røg der igen en cyklist
06. juni 2018 kl. 10:41 Opdateret: kl. 10:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk