18. oktober 2021
Sjællands største parkourpark - udenfor København - kommer til at blive bygget i og ved det nye parkeringshus på Musicon. Foto: Kenn Thomsen
Sjællands største parkourpark - udenfor København - kommer til at blive bygget i og ved det nye parkeringshus på Musicon. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe parkourbane bliver en del af p-hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kæmpe parkourbane bliver en del af p-hus
Roskilde - 25. april 2021 kl. 11:58
Af Daniel Sennek

Der larmes, bores, hamres og skrues løs i de mange nye byggerier, der skyder op ved Musicon. Et af byggerierne er et nyt parkeringshus, der bliver noget anderledes end de fleste. Der kommer nemlig både til at være urtehaver, en motorcykelklub og Roskilde klart største parkourbane, når der integreres 200 kvadratmeter både indendørs og udendørs som en del af byggeriet.

arrow Læs også: Skatehal emmer igen af stemning og kaos

Parkourparken vil danne rammerne for træning, events og aktiviteter, og skabe fællesskab for parkourudøvere. Parkour inspirerer mange unge, der ellers ikke ville dyrke sport i fritiden, til aktivitet og venskaber. Målet med parken er at skabe trygge og motiverende rammer, der faciliterer møder blandt unge på tværs af alder, niveau, køn, og social baggrund.

- Der mangler virkelig parkourtræningsfaciliteter i Roskilde og generelt på Sjælland udenfor København. De dedikerede parkourudøvere tager mange gange om ugen til København for at træne, men det er virkelig svært at få nye med, når der er langt og tidskrævende til ordentlige faciliteter. Derfor er vi super glade for, at det har kunnet lade sig gøre herude, siger Tim With Berland, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Parkour Fellows, der står bag.

Parkour Fellows er en folkeoplysende forening med fundering i Roskilde.

Tænkt ind i byggeriet

Der findes en enkelt større træningsfacilitet i Roskilde i form af et 70 kvadratmeter stort railanlæg, der som navnet antyder består af metalrør, der kan bruges til at svinge sig rundt i.

Det nye anlæg bliver dog markant anderledes - og langt bedre - da variationen bliver stor. Parken er nemlig tænkt ind i byggeriet allerede fra starten - inden tegningerne til parkeringshuset var lavet.

- Vi blev kontaktet af bygherren, som ville høre, hvad vi kunne gøre omkring en bane, der var en del af parkeringshuset. Så kom vi med vores idéer, og nu skal der bygges en del i facaden på 1. etage, som kommer til at føre udenfor til den del af banen, der kommer til at være udendørs. Med parken vil vi gerne skabe stedet. hvor der er mulighed for at træne parkour. Et mødested, hvor der skal være plads til alle, fortæller Tim With Berland.

Sådan kommer parkourparken til at se ud set udefra. Der kommer også til at være en del af parken inde i det nye parkeringshus. Illustration: Mikkel Rugaard

Multifunktionel park

Parkourparken kommer ikke kun til at bruges af de erfarne og dedikerede parkourudøvere. Den er tiltænkt en almen brug, hvor der skal være plads til alle.

Derfor har Parkour Fellows også både haft alt fra styrketræningsinstruktører og lokale spejdere inde over projektet, for at høre, hvad de eventuelt ville have brug for. Det har ført til en multifunktionel park, der tager udgangspunkt i parkour, men kan bruges af, hvem end der skulle have lyst.

- Det har været virkelig vigtigt for os at skabe et rum, hvor alle skal kunne være med. Hvad enten det er børn, der har lyst til at bruge det til klatrestativ og legeplads, nogle, der har lyst til at styrketræne eller dedikerede parkourudøvere. Vores mentalitet er klar i at give hinanden plads, og det vil vi også meget gerne føre ind i JAM Parkourpark, siger Victor Sjøstrøm Veggerby, der er formand i Parkour Fellows.

Stor opbakning

Lige nu søger foreningen 385.204 kroner på RealDania-kampagnen Underværker. Roskilde Kommune har finansieret en halv million af de 985.204 kroner, som parken er budgetteret med at koste. De 385.204 kroner er det resterende beløb efter Nordea-Fonden har givet 100.000, og der samtidig er kommet penge fra for eksempel Spar Nord, der har givet 40.000 for ganske nylig.

- Vi har mærket en rigtig stor opbakning til projektet fra både lokalmiljøet, parkour-atleter, men også fra kommunen og andre organisationer, der støtter os enormt meget. Når man ansøger om penge til sådan et projekt, ansøger man jo reelt om flere penge, end man har brug for. Årsagen til det er jo, at hvis nogen springer fra eller ikke støtter projektet, så kan man stadig stå med hele beløbet til sidst. Hvis vi står med flere penge, end der er brug for, så tager vi en dialog med støtterne om, hvad de har af ønsker til, hvad de ekstra penge skal bruges til, siger Tim With Berland.

Planen er, at parkeringshuset står færdigt i august, og hvis alt går vel er parkourparken klar i oktober eller november.

Victor Sjøstrøm Veggerby er formand for foreningen Parkour Fellows. Sammen med bestyrelsesmedlem Tim With Berland følger de spændt med i det nye byggeri. Foto: Kenn Thomsen

arrow Skatere jubler: Udvidelse af Hal 12 åbner for vilde idéer
02. juli 2021 kl. 19:30 Opdateret: kl. 13:18
arrow Skatere fremtidssikres og får p-hus som nabo
27. maj 2021 kl. 13:24 Opdateret: kl. 13:20
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk