19. oktober 2021
KFUM-forsvaret kæmpede med at holde FCR?s Monday fra scoringer, men han hjalp også selv til ved at kokse et straffespark.
gallery icon

Se billedserie

KFUM-forsvaret kæmpede med at holde FCR?s Monday fra scoringer, men han hjalp også selv til ved at kokse et straffespark.
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KFUM og FCR spillede 1-1 i en flot fodbold-fest: Som brødre vi dele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KFUM og FCR spillede 1-1 i en flot fodbold-fest: Som brødre vi dele
Roskilde - 10. oktober 2021 kl. 06:15
Af Torben Kristensen

Efterårssolen skinnede klart og fint ned over opvisningsbanen ved Lillevang lørdag eftermiddag, da et rekordstort publikum på over 1.000 var mødt frem for at se lokal-opgøret mellem KFUM og FC Roskilde. Det endte ganske fortjent 1-1 efter flot spil og en engageret indsats fra de to lokale tophold i 3. division.

Allerede før kampen kunne man ane, at noget særligt var på færde i domkirkebyen. På de små veje ved KFUM-anlægget var der fyldt med parkerede biler alle vegne, mens andre cirkulerede rundt i et forsøg på at finde en plads.

I det stor klubhus var hele 80 sponsorer fra begge klubber samlet til fælles spisning og optakt. Her var humøret godt, fordi alle glædede sig til fodboldfesten - og nogle af firmaerne er endda også sponsorer for begge klubber.

Ude på de tæt besatte tilskuerpladser var stemningen lige så høj. Mange af de lokale fodbold-folk har spillet i både den ene og den anden klub, så det var samtidig en dag , hvor man kunne gense gamle venner og bekendte efter mange år.

Midt i det hele gik KFUM's sportschef Pierre Overgaard tillige med prof-formand Lars-Chr. Brask rundt og smilede over hele femøren. Det havde de også grund til, for værtsklubben har mod alle odds skabt baggrunden for denne flotte fodbold-ramme.

Flydende FCR-spil
Gæsterne fra FC Roskilde fører suverænt divisionen, og det kunne man godt se i 1. halvleg på deres flydende spil, hvor bolden i lange perioder kørte rundt i egne rækker, mens KFUM'erne halsede rundt for at få lov til at røre den.

En af gæsternes bedste var den sorte angriber Monday, der med sin hurtighed og skarpe driblinger ofte fik hjemmeholdets forsvar til at vakle. Allerede efter få minutter kom han helt fri men skød lige på KFUM-målmand Marc Lyster.

Midt i halvlegen blev Monday også centrum i et drama, da han blev væltet i feltet af Lyster, så dommeren pegede på straffesparksfeltet.

Han tog selv skuddet fra 11 meter-pletten og sendte bolden i mål, men det blev annulleret, fordi han var stoppet op undervejs i sit tilløb, hvilket er imod reglerne. Så måltavlen blev skruet tilbage fra 0-1 til 0-0 igen.

Halvlegen igennem skabte FCR en række gode tilbud, og efter godt en halv time fik Valdemar Schousbo fortjent sendt bolden i nettet, efter at han var blevet spillet helt fri med en smart hæl-aflevering.

Ind i mellem havde KFUM også sine tilløb, men en stilling på 1-3 ved pausen havde nok givet et retfærdigt billede af 1. halvleg.

Forvandlet hjemmehold

I 2. halvleg var det et helt forvandlet hjemmehold, der kom på banen og straks lagde pres på modstanderne med en række hjørnespark.

Efter 10 minutter kludrede Roskilde-forsvaret i det ved at drible i eget felt og ikke få bolden ordentligt væk. KFUM sagde tak for tilbuddet, da Emre Selvi med et kludespark sendte bolden ind med et svagt skud, der akkurat kunne trille i mål.

Kampen igennem kæmpede samme Selvi energisk om alle bolde, og han blev fortjent kåret til bedste mand hos KFUM i dette opgør.

I slutningen af halvlegen overtog gæsterne atter initiativet og havde en række gode angreb, hvor KFUM-keeper Lyster præsterede flere flotte redninger.

I denne periode bølgede kampen frem og tilbage, og spændingen var intens. Hjemmeholdet også sine muligheder, bl.a. en friløber på en ny fejlaflevering i FCR-forsvaret, men her blev bolden sendt forbi målet.

FCR-målmand Frederik Vang måtte til sidst også levere en flot redning, da han fistede bolden til hjørne på et farligt KFUM-forsøg.

Gik glade hjem

FC Roskilde kunne godt have afgjort opgøret i 1. halvleg. F.eks. hvis Monday kunne finde ud af at sparke et straffe efter reglerne.

Men set over hele kampen og med den kampgejst, som KFUM'erne demonstrerede i 2. halvleg, var point-delingen slet ikke ufortjent.

De mange tilskuere gik også tilfredse hjem, efter at de have set en god omgang fodbold, hvor spillerne fra begge hold levere en stærk kamp-indsats.

tk

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk