21. oktober 2021
De lokale erhvervsfolk og repræsentanter for andre dele af livet i Roskilde fyldte pænt op i festteltet.
gallery icon

Se billedserie

De lokale erhvervsfolk og repræsentanter for andre dele af livet i Roskilde fyldte pænt op i festteltet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jubel til 40 års jubilæum: Roskilde er en stærk erhvervs-by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jubel til 40 års jubilæum: Roskilde er en stærk erhvervs-by
Roskilde - 25. september 2021 kl. 07:27
Af Foto: Kenn Thomsen

Da Erhvervsforum Roskilde fredag eftermiddag fejrede 40 års jubilæum i et telt ved det gamle Slagteriernes Forskningsinstitut på Maglelunden, hvor organisationen nu har til huse, var der jubel-stemning på flere fronter blandt de op mod 200 fremmødte.

Dels fordi Erhvervsforum netop har genvundet kontrakten med at udføre erhvervs-fremme og iværksætter-hjælp for kommunen i de næste fire år, og dels fordi Roskildes erhvervsliv klarer sig bedre og bedre over en bred kam.

Erhvervsforum har nu over 500 større og mindre firmaer i kommunen som medlemmer og dermed er det en af områdets absolut stærkeste erhvervs-organisationer.

Formanden advokat Rune Tarnø glædede sig, fordi der nu bliver mulighed for at videreudvikle den lokale erhvervs-indsats er et par turbulentet år, hvor de ikke gik helt så nemt.

Glad borgmester
Den første hilsen kom fra borgmester Tomas Breddam (S), der var særdeles tilfreds med Erhvervsforums udvikling i den seneste periode.

- Heldigvis har vi i Roskilde et godt samarbejde, hvor både erhvervslivet og mange andre parter i byen yder noget. På den måde opnår vi mere, og vi får alle noget positivt ud af det, fremhævede han.

Borgmesteren var ikke mindst glad for, at Roskilde er kommet så hurtigt i gang på ny efter corona-krisen. I øjeblikket er Roskilde en af de fem kommuner i hele landet, der skaber flest nye job. Samtidig står mange virksomheder klar til at rykke til domkirkebyen, fordi de synes, det er et godt sted at have virksomhed med mulighed for at finde kvalificerede medarbejdere.

- I øjeblikket er beskæftigelsen her højere end nogensinde, og inden så længe runder vi de 90.000 indbygger, sagde en tydelig stolt borgmester.

Bredt erhvervsliv
Byrådsmedlem Lars Lindskov (K), formand for byrådets erhvervsudvalg, hvor både byrådet en række forskellige branche-organisationer samt fagbevægelsen er repræsenteret, var som så ofte før hurtig i replikken

- Vi takker den afgående borgmester , sagde han til almindelig munterhed og kunne naturligvis henvise til den kendsgerning, at der under alle omstændigheder skal vælges en ny borgmester igen efter kommunevalget i november.

- Når Roskilde Byråd i øjeblikket diskuterer hvad de henved 7.000 ansatte skal prioritere i det kommende år, er det på den baggrund, at det lokale erhvervsliv skaftfer indtægterne dertil, forklarede.

Når det nu går forholdsvis godt i Roskildes erhvervsliv skyldes ifølge Lindskov - udover de dygtige folk - at komunen ikke er præget af enkelte mastodonter i en bestemt branche. Tværtimod er der en stor alsidighed med mange mindre virksomheder.

- Her ligger en væsentlig del af forklaringen på, at vi nu er kommet godt videre efter coronaen, og at mange er interesseret i at flytte hertil.

Lars Lindskov opfordrede til tæt samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet, kulturlivet, uddannelserne og andre som en forudsætning for at fortsætte en god udvikling.

Stor tak til mange
Martin Sattrup, der kom til som direktør for halvandet år siden, var stolt over, at det nu er lykkedes at komme så langt med organisationen, at den kunne genvinde erhvervs-kontrakten med kommunen.

Han takkede de enkelte medarbejdere for deres indsats og fremhævede til sidst en veteran blandt medlemmerne, der har været med i alle årene. Nemlig Roskildes tidligere Citroën-forhandler John Henry Larsen, der fortsat er aktiv, når det gælder om at handle med biler.

Senere på eftermiddagen talte Johnny Schäffer, der nu driver sin egen virksomhed Business Hous i Jernbanegade, men tidligere spillede en meget afgørende rolle, da Erhvervsforum fik så stor betydning i Roskilde.

Her fik en anden nøgleperson dermed også en velfortjent hyldest på dagen for sin pioner-indsats.

tk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk