

Se billedserie
Det er de færreste virksomheder, som frivilligt vælger at sige farvel til kunder. Men det gjorde Supporters, da de valgte at ændre forretningsmodel. Virksomheden er blandt de nominerede til Roskilde Erhvervspris og har ligget på den gamle svineforsøgsstation på Ledreborg Allé i Roskilde siden 2011.
Supporters sørger for ekstern it-support til virksomheder, hvor det ikke kan svare sig at have egen it-support, og som så mange andre begyndte de med at levere projekter og ad hoc support . Med tiden stod det dog klart, at hvis Supporters skulle udvikle sig yderligere og skabe ekstra værdi til kunderne, krævede det et kursskifte.
- Vi har været på en lang rejse for at finde ud af, hvad vi vil. Vi har kæmpet hårdt for at bygge en kundekreds op, og vi siger ikke nej til kunder, men vi kunne se, at vi var nødt til at gøre noget anderledes, for ad hoc-kunderne gjorde det umuligt for os at planlægge, siger Jesper Jønsson, som stiftede virksomheden hjemme hos sine forældre i 2007.
Løsningen blev at gå over til en abonnementsbaseret forretning, hvor der indgås en fastprisaftale med ubegrænset support til kunderne.
- Vi gik fra at være en projektforretning til at være en abonnementsforretning, og det krævede et enormt mindset-skifte. Vi er de første, som er gået 100 procent ind på abonnementskonceptet. Andre i vores branche laver stadig projekter og ad hoc-support, fordi de ikke vil sige farvel til kunderne, siger Jesper Jønsson.
Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Roskilde onsdag 17. oktober. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her