19. juni 2021
Mette BL Thomsen følger astronauten Andreas Mogensen under hans forsøg på at svømme 25 meter i en iskold Himmelsøen. Foto: Peter Refsgaard/DR
Mette BL Thomsen følger astronauten Andreas Mogensen under hans forsøg på at svømme 25 meter i en iskold Himmelsøen. Foto: Peter Refsgaard/DR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Issvømmer gav astronaut et kuldechok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Issvømmer gav astronaut et kuldechok
Roskilde - 13. maj 2021 kl. 08:49
Af Lars Ahn Pedersen

Mette BL Thomsen var ikke et sekund i tvivl, da hun i november sidste år blev kontaktet af produktionsselskabet Blu, som ville høre, om hun kunne tænke sig at medvirke i et nyt program, hvor to kendte danskere skulle prøve kræfter med forskellige former for ekstremsport.

arrow Læs også: Lediggang kan være roden til noget godt

Som formand for Roskilde Issvømmer Forening så hun det som en kæmpe mulighed for at vise issvømning frem for seerne, så hun svarede straks ja.

- Jeg har jo som mål at gøre issvømning til Danmarks nye nationalsport, og de sagde, at vi kunne blive »ambassadører for sporten«, siger Mette BL Thomsen, som også er coach, foredragsholder, zoneterapeut og akupunktør og har klinikken Lift Your Life i Roskilde.

I første omgang var det hemmeligt, hvem der var de medvirkende, men senere fik hun at vide, at der var tale om tv-værten Josefine Høgh og astronauten Andreas Mogensen. Resultatet kan nu ses i serien »Høgh og astronauten - min krop til grænsen«, som DR1 begyndte at vise i sidste uge, men alle seks afsnit ligger allerede på dr.dk, deriblandt afsnittet med issvømning, der er det sjette og sidste.

Issvømning er en af de udfordringer, Andreas Mogensen og Josefine Høgh prøver kræfter med i DRs nye serie "Høgh og astronauten", der sendes hver torsdag, men også kan ses på dr.dk Foto: Peter Refsgaard/DR

Heldig med vejret

»Høgh og astronauten« går ud på, at Andreas Mogensen og Josefine Høgh, der er tidligere fodboldspiller og datter af målmanden Lars Høgh, ser, hvad der skal til for at gennemføre forskellige udfordringer så som at springe ud fra 15 meters højde, løbe ultraløb i 24 timer, holde vejret under vandet i flere minutter, køre racerbil og klatre op ad en 14 meter høj klatrevæg.

Mette BL Thomsen besluttede, at hendes udfordring skulle være, at parret skulle svømme 25 meter, der er den distance, man skal kunne klare for at kvalificere sig til VM.

Optagelserne var oprindelig planlagt til at foregå omkring årsskiftet, men endte med at blive udskudt til starten af februar, og det skulle vise sig at være perfekt. For på det tidspunkt var vinteren virkelig kommet til Danmark, og der var is på Himmelsøen i Darup.

- Vejret var med os, så vi kunne ikke have fået det flottere, siger Mette BL Thomsen.

Efter deres første dukkert i Himmelsøen stod der spande med varm vand parat til Josefine Høgh og Andreas Mogensen, så de hurtigt kunne få varmen igen. Mette BL Thomsen (th.) var med dem i vandet. Foto: Peter Refsgaard/DR

Lod sig påvirke

Josefine Høgh og Andreas Mogensen var første gang i vandet mandag den 2. februar, hvor de tog et kort prøvedyk. Som det kan ses i udsendelsen, var det noget af et kuldechok for Andreas Mogensen, der til daglig bor i USA og er vant til mere varme omgivelser. Da han kom op på land, rystede han over hele kroppen og kunne knapt nok tale.

- Andreas lod sig påvirke første gang, og det er det farlige, når folk falder i vandet. De går i panik, hyperventilerer og spjætter i stedet for at slappe af i kroppen. Man kan godt mestre koldt vand, hvis man får styr på sin vejrtrækning, siger Mette BL Thomsen.

Mette BL Thomsen kunne godt se, at Josefine Høgh har været vinterbader. Foto: Peter Refsgaard/DR

Masser af knofedt

Til gengæld gik det lettere for Josefine Høgh, der qua sin erfaring som vinterbader for en gangs skyld var Andreas Mogensen overlegen i en disciplin.

Parret vendte tilbage til Himmelsøen fredag den 5. februar, hvor det i mellemtiden var blevet endnu koldere, så tykkelsen på isen i søen var steget fra to-tre centimeter til otte centimeter. Det satte Mette BL Thomsen og issvømmer Jeanette Blankholm på hårdt arbejde fra morgenstunden, fordi de skulle hugge en 25 meter bane ud i isen.

- Jeg vidste, at det var med knofedt, hvis vi skulle lave en bane svarende til dem, der er til VM. Samtidig ville jeg også gerne lave en fotogen bane, siger hun.

DAGBLADET var med, da Mette BL Thomsen huggede hul i isen på Himmelsøen om morgenen den 5. februar. Dengang kunne hun ikke fortælle, at banen skulle bruges til DR-serien »Høgh og astronauten«. Foto: Lars Ahn Pedersen

Alle kan lære det

Mette BL Thomsen medvirker i cirka halvdelen af det 28 minutter lange afsnit og er overordnet set glad for resultatet, selv om der selvfølgelig er meget, der ikke kom med.

- De var hjemme hos mig i fire timer, og der kom kun 20 sekunder med i afsnittet. Man kan heller ikke se, at jeg brugte en uge på at forberede det hele, fordi jeg skulle ud og skaffe udstyr og indhente tilladelser, siger hun.

Mette BL Thomsen betegner Josefine Høgh og Andreas Mogensen som »to unikke, søde og dejlige mennesker«, men hun håber også, at seerne lærer, at issvømning er noget, alle kan lære.

- Min påstand er, at jeg kan coache alle til at svømme 25 meter i isvand, hvis helbredet tillader det, uanset alder, siger hun.

Som »Høgh og astronauten« viser, er det ofte lige så meget det mentale, der er udfordringen, ud over det rent fysiske.

- Det er vigtigt at visualisere sit mål og fragmentere det ned i overkommelige dele. Det er noget, der kan bruges i mange af livets aspekter, siger Mette BL Thomsen.

Mette BL Thomsen fra Roskilde Issvømmer Forening mellem Andreas Mogensen og Josefine Høgh. Foto: Privat

arrow Video og billeder: Issvømmere har hugget en bane i badesø
05. februar 2021 kl. 11:21 Opdateret: kl. 11:28
arrow Issvømmer er årets ildsjæl
21. april 2018 kl. 18:28 Opdateret: kl. 13:39
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk