9. juli 2020
Til borgermødet i oktober i Vindinge Hallen blev idéen om salg af anpart for at skaffe penge til en helt ny købmandsbutik luftet. Optimismen var stor, men arbejdsgruppen er stadig mere end en millioner kroner fra målet. Foto: Britt Nielsen
Til borgermødet i oktober i Vindinge Hallen blev idéen om salg af anpart for at skaffe penge til en helt ny købmandsbutik luftet. Optimismen var stor, men arbejdsgruppen er stadig mere end en millioner kroner fra målet. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Investormøde skal få Vindinge nærmere en ny købmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Investormøde skal få Vindinge nærmere en ny købmand
Roskilde - 03. marts 2020 kl. 15:28
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da omkring 300 Vindinge-borgere mødte op til borgermøde for at høre om planerne for at få bygget en ny købmandsbutik i Vindinge i slutningen af oktober, var stemningen for at købe anparter stor.

arrow Læs også: Anparter sikrer ny købmand

Målet er, at der bliver solgt 1400 anparter. Hver anpart koster 2500 kroner. Det vil give 3,5 millioner kroner, som bliver brugt til at danne et selskab, der låner yderligere penge, så en helt ny købmandsbutik kan blive opført.

Byens nuværende købmand, Michael Møller lejer sig så ind i den nye butik på rimelige vilkår, så han stadig kan lave gode tilbud til byens borgere.

- Vi har solgt 901 anparter, men nu stagnerer salget, fortæller Charlotte Dybvik-Nielsen fra arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen, som består af lokale borgere, havde ikke forestillet sig, at de ville stå i den situation, de står i nu.

- Vi regnede med at sælge alle anparterne i byen, siger Charlotte Dybvik-Nielsen.

Indledende samtaler

Kampgejst har arbejdsgruppen stadig, så de kontakter i øjeblikket virksomheder, som kunne have en interesse i, at Vindinge har en god købmandsbutik.

- Vi er ude at kontakte ejendomsmæglere for at skaffe sponsorer. Det er dem, der sælger huse i Vindinge. Det, håber vi, giver noget, fortæller Charlotte Dybvik-Nielsen og oplyser, at arbejdsgruppen også er i kontakt med Vindinge-virksomheder.

De bliver inviteret til et investormøde på mandag klokken 19.30 i klubhuset ved fodboldbanerne i Vindinge. Der er ikke tale om et åbent møde, men alle interesserede kan tilmelde sig ved at skrive en mail til arbejdsgruppen.

- Vi har haft indledende samtaler med flere virksomheder og regner med, at der kommer 10-20 personer. Nogle har sagt, at vi kan ikke komme på mandag, men vi vil gerne investere, fortæller Charlotte Dybvik-Nielsen, som forventer, at deltagerne efter mødet på mandag lige skal hjem og tænke over det, inden de eventuelt køber anparter.

Vi kommer i mål

Hvis der herefter stadig mangler penge, vil arbejdsgruppen lægge hovederne i blød for at få de sidste penge hjem.

- Vi vil se på, hvor meget vi mangler, og hvad vi kan gøre. Det kan være, at der er nogen, som lige vil købe en ekstra anpart. Vi tror på, at vi kommer i mål, siger Charlotte Dybvik-Nielsen og oplyser, at arbejdsgruppen har ikke søgt fonde, da der som regel er en sagsbehandlingstid på tre-fire måneder, og det er for lang tid.

Når pengene til selve butikken er i hus, forestiller Charlotte Dybvik-Nielsen sig, at de måske søger fonde om penge til en legeplads eller lignende.

I dag er købmanden en Min Købmand. Planen er, at den nye købmand bliver en Spar. Det har købmanden været tidligere. Forskellen er blandt andet, at butikken går fra 1400 varer til 4000 varer. Derudover kan en Spar-butik blive tilført flere servicekoncepter. Det kan være apotek, posthus, renseri eller ostemand.

arrow Pengene er i hus: Købmandsbutik er reddet
07. april 2020 kl. 19:27 Opdateret: kl. 12:52
arrow Coronahjælp: Købmand genindfører »på regning«
18. marts 2020 kl. 17:19 Opdateret: kl. 17:39
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk