10. juli 2020
Sanne Lemann og Vinaya i fuld gang med at lave en maske, så Vinaya kan blive udklædt som en sjælden blå tiger. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Sanne Lemann og Vinaya i fuld gang med at lave en maske, så Vinaya kan blive udklædt som en sjælden blå tiger. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Inspiration til fastelavn: En sjælden tiger i genbrugsmaterialer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Inspiration til fastelavn: En sjælden tiger i genbrugsmaterialer
Roskilde - 17. februar 2020 kl. 15:25
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lyden af stof, som flænses, lyder skarp et øjeblik, da strimler af et telt fra Roskilde Festival bliver lavet.

Ved et langt bord er kreativiteten i højsædet, da der lørdag bliver lavet bæredygtige fastelavnskostumer. Det bæredygtige består i, at de fleste materialer er brugte ting.

Det er Affaldsimperiet, som står for arrangementet i Byens Hus i Roskilde, og de har fået Louise Kildegaard Lindstrøm til at være inspirator.

Louise Kildegaard Lindstrøm kommer derfor med idéer, hvis deltagerne går i stå i det kreative.

En far står og bakser med en papkasse, der er klippet op. Han fortryder lidt, at han har lovet at lave en ketchupflaske.

- Der skal nok være to lag pap, lyder det fra ham, da han prøver at lave et rør rundt om sin datter.

En hat skal laves hvid, så den bliver til en prop. Ved bordet ligger der skabeloner til masker, og maskerne bliver klippet ud af papkasser. Bordet er fyldt med pailletter, små papir- eller stofstykker og andre ting, man kan bruge til at pynte maskerne med.

Ild i journalisten

Denne journalist skal bruge et kostume i forbindelse med fastalavn og falder for nogle stykker af teltdug fra festivalen.

- Vi har samlet ting i et stykke tid. Det er fedt at se, at det bliver brugt, siger Susanne Frederiksen fra Affaldsimperiet og påpeger, at det handler om at bruge det, man har.

Samtidig passer aktiviteten godt med, at Byens Hus har et stativ med kostumebytte. Jeg klipper en maske ud, og teltdug bliver limet på. Masken pynter jeg med lidt glimmer og pailletter.

Det er her, jeg finder ud af, at limen fra en limpistol er lidt varm, så der skal man passe på. Resultatet vil sammen med strimler fra gule og orange telte bliver et mindre flammehav.

Tropehat og det hele

På den anden side af bordet sidder Sanne Lemann, mens datteren Vinaya drøner rundt i lokalet.

- Er det en blå mus? spørger jeg og får at vide, at det da er en blå tiger.

- Den blå tiger blev opdaget i Kina i 1910. Den blev set af to personer og er vist ikke set siden. Vinaya skal være en blå tiger. Jeg havde lavet dragten, inden vi hørte om det her. Jeg skal være zoolog, der er på jagt efter det sjældne dyr. Jeg har tropehat og det hele, fortæller Sanne Lemann og prøver den fine maske på Vinaya.

Affaldsimperiet gentager arrangementet i Byens Hus på onsdag klokken 11-14.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk