17. december 2018
Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Influenza-epidemi presser sygehuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Influenza-epidemi presser sygehuse
Roskilde - 23. februar 2018 kl. 09:14
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Influenza-epidemien er over os, og det mærker sygehusene i Region Sjælland også. Udfordringerne er størst på Holbæk Sygehus, der i forvejen døjer med ubalance mellem patienter og ansatte især på det medicinske område.

arrow Læs også: Patient: Jeg fik en overdosis på Holbæk Sygehus

- Vi har 15-20 ekstra patienter på grund af influenza i øjeblikket, og det skal ses i sammenhæng med, at vi har haft overbelægning i mere end et år; vores »basis-overbelægning« er på 10-20 patienter, så vi har patienter i opholdsstuer og på gangene, siger ledende overlæge Henrik Ancher Sørensen, Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

På Slagelse og Næstved Sygehuse var der torsdag indlagt 14 patienter med influenza ud af sygehusets 350 patienter. På akutafdelingen i Slagelse er omkring 10 procent af de nyankomne patienter i øjeblikket mennesker med influenza.

- Vi isolerer patienterne for at undgå, at andre bliver smittet af influenza. Det kan betyde, at nogle patienter må ligge på gangen. Alle akutte patienter bliver selvfølgelig behandlet, men vi kan enkelte dage være nødt til at skubbe planlagte og ambulante indgreb, siger vicedirektør Trine Holgersen.

Sjællands Universitetshospital i Køge og Roskilde mærker også ekstra pres, fordi influenzaen både påvirker patientantallet og rammer personalet.

- Vi har ikke patienter på gangene og ingen krise, men det er en lidt svær situation. Patienter, der fx får kemoterapi og har lavt immunforsvar, bliver meget mere syge af influenza, og samtidig er der lidt færre ansatte til at passe dem, siger Beth Lilja, vicedirektør for Sjællands Universitetshospital.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk