21. september 2019
En af de overvintrende camps i Roskilde Festivals Dream City udbrændte fredag aften. Kasper Fresco fra Camp Bodega håber på, at en ny bodega kan stå klar til sommeres Roskilde Festival.
gallery icon

Se billedserie

En af de overvintrende camps i Roskilde Festivals Dream City udbrændte fredag aften. Kasper Fresco fra Camp Bodega håber på, at en ny bodega kan stå klar til sommeres Roskilde Festival.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indsamling: Roskilde Festival-bodega brændt - de samler ind til en ny

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indsamling: Roskilde Festival-bodega brændt - de samler ind til en ny
Roskilde - 25. marts 2019 kl. 14:19
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag aften rykkede brandvæsnet ud til en brand i Dream City, Roskilde Festivals landsby for lejre, som gerne vil gøre noget ekstra for at skabe en god stemning på Roskilde Festival.

arrow Læs også: Bodegaen har rejst sig fra asken

I Dream City ligger der fx en kopi af tårnet i Zoologisk Have, et posthus, en brandstation - ironisk nok - og Camp Bodega, som blev kåret til årets camp i 2017.

Brandfolkene kunne nærmest kun se til, at Camp Bodegas bygning udbrændte.

- Det var fa'me trist. Der ligger mange sjove minder i den bygning. Hvad der er mindst lige så slemt er, at vores bodega blev brugt som lager for mange af de andre camps i Dream City, så alt i alt er der brændt udstyr og rekvisitter fra 10 forskellige af Dream Citys camps, fortæller Kasper Fresco fra Camp Bodega.

Folkene bag Camp Bodega havde næsten opgivet at blive klar til denne sommers festival.

- Vi studerer og arbejder, så vi skal finde mange timer. Og der skal også være økonomi til det. Den havde vi ikke lige, fortæller Kasper Fresco.

For at alt skulle være afprøvet, så lavede Camp Bodega-folkene en fundraiser på www.gofundme.com

- Det var et forsøg værd. Vi regnede ikke med noget, men da min bror og jeg sad i toget i lørdags på vej til Aalborg for at spille en koncert, så var det væltet ind med penge. Lige nu står der næsten 12.000 kroner. Det er meget hjertevarmt. Vi havde næsten kastet håndklædet i ringen.

Bidrag til genopbygningen af Camp Bodega, de skal bruge 50.000 kroner i alt, kan gives ved at søge på Camp Bodega på www.gofundme.com

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk