21. juni 2018
Karin Klausen løb med titlen som årets æresborger i Gundsømagle ved årets byfest. Her er hun flankeret af sidste års vinder Jarl Mathiessen, formand for G77 (t.v.) og formand for landsbyrådet, Palle Gram (t.h.). Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Karin Klausen løb med titlen som årets æresborger i Gundsømagle ved årets byfest. Her er hun flankeret af sidste års vinder Jarl Mathiessen, formand for G77 (t.v.) og formand for landsbyrådet, Palle Gram (t.h.). Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ildsjæl: Karin danser sig til titlen som årets æresborger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ildsjæl: Karin danser sig til titlen som årets æresborger
Roskilde - 11. juni 2018 kl. 11:47
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årets hit til byens yngste ved byfesten i Gundsømagle var uden tvivl det badebassin, som arrangørerne havde stillet på pladsen, for temperaturen var temmelig høj. Imens der blev badet, var der som altid zumba og gymnastik på pladsen sammen med ballonkongen og ved 11-tiden, imens temperaturen fortsat var for opadgående blev årets Gundsømagleløbet skudt i gang, en lille rask 5-kilometer rundstrækning op over byens »bjerg« Ørebjerget. Det var nu ikke til at se på de hurtigste tider. Mændenes hurtigste løber kom i mål på 19,51 minutter og hurtigste dametid lød på 21,29 minutter.

Vanen tro blev prisen som årets æresborger i byen uddelt og titel og pris tilhører det kommende år Karin Klausen, formand for JGI-Gymnastik. Hun har en udsøgt evne til at få rodet sig ind i alle mulige frivillige aktiviteter.

Udover formandsposten i JGI-Gymnastik så kender folk i byen Karin for at stå i spidsen for diverse gymnastikhold, ikke mindst hendes fire zumbahold, som hun glad stiller op med til alle de opvisninger hun kan komme afsted med, herunder byfesten. Karin Klausen er også med til at arrangerer Stafet for Livet, hvor gymnastikforeningen hvert år stiller med et stort hold.

Karin Klausen fik overrakt prisen om aftenen ved årets spisning for 250 »naboer« i byfestteltet. Ved den lejlighed opfordrede landsbyrådets formand Palle Gram alle til at huske at indstille kandidater til årets æresborger.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk