10. august 2020
Chase Cocktailbar har fået pænt med kunder i de tidligere aftentimer, hvor folk kommer til en rolig drink og noget hygge. Det håber indehaver Charlotte Flandrup ikke bliver sat over styr. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Chase Cocktailbar har fået pænt med kunder i de tidligere aftentimer, hvor folk kommer til en rolig drink og noget hygge. Det håber indehaver Charlotte Flandrup ikke bliver sat over styr. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke alle natklubber er lige vilde med genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke alle natklubber er lige vilde med genåbning
Roskilde - 31. juli 2020 kl. 12:08
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En genåbning af diskoter og natklubber er på tale i den næste fase af genåbningen i starten af august.

arrow Læs også: SF vil vente med åbning af natteliv til september

Der er endnu ingen endelig udmelding om, hvorvidt den planlagte genåbning af nattelivet bliver gennemført. Blandt aktørerne i Roskildes natteliv er holdningen til en genåbning en kende blandet.

Chase venter gerne

Dansebar i Jernbanegade er ejet af koncernen Rekom, som i sidste uge sagde til Berlingske, at de er klar til at åbne fluks, så snart myndighederne giver lov til det.

Hos Chase Cocktailbar på Hestetorvet har indehaver Charlotte Flandrup også lyst til at genåbne om natten, men hun har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

- Til trods for at jeg har en natklub, håber jeg lidt, at man venter med at åbne, for det vil være drønærgerligt, hvis det betyder, at vi skal lukke ned én gang til, siger hun.

Op til andre at vurdere

Hos Soho ved Roskilde Station håber indehaver Lars Christensen på at kunne genåbne så hurtigt som muligt, men han holder sig fra at vurdere, hvorvidt det vil være forsvarligt.

- Jeg mener ikke, det er os, der skal afgøre det. Der må komme nogle forholdsregler i forhold til, hvordan man skal forholde sig i nattelivet, og dem skal vi selvfølgelig overholde. Hvorvidt situationen er, så vi kan åbne i nattelivet, kan jeg ikke svare på. Det er der andre, der må have forstand på, siger han.

Charlotte Flandrup vil også læne sig op ad regeringens retningslinjer, men hun har meget svært ved at se, at de nuværende coronaregler kan blive overholdt på en natklub.

- De restriktioner, vi har nu må blive ophævet, hvis natklubber og diskoteker skal genåbne. Jeg ser det faktisk som en umulighed at genåbne, hvis vi skal holde afstand, siger natklubejeren.

Hun regner med, at Chase må vente noget tid endnu på at holde åbent efter midnat, ikke mindst i lyset af at de seneste smittetal går i den forkerte retning.

Frygter ny lukning

Hendes frygt er, at det ender med en ny nedlukning. Det vil ramme Chases cafédel, som er blomstret i fraværet af det pulserende natteliv.

- Det har jo vist sig, at de tidlige aftentimer, hvor folk kommer ud, er en stor succes. Jeg vil være meget ærgerlig over, hvis det skulle lukke ned. Så kan vi godt vente med natklubben og med at danse, siger Charlotte Flandrup.

Vil publikum tilbage?

På Soho erkender Lars Christensen, at det ikke vil være så nemt at holde styr på coronaregler i nattelivet, hvor folk har fået noget at drikke. Han holder sig dog til, at den vurdering ligger hos myndighederne.

Noget andet er, i hvilken grad gæsterne vil vende tilbage, hvis der bliver givet grønt lys til nattelivet. Her kan Lars Christensen godt være i tvivl om, hvorvidt Sohos målgruppe vil vende tilbage i vanligt omfang.

- Jeg tror, at hvis vi snakker om unge mennesker, har de mere tendens til at falde hurtigt tilbage i det gamle, hvorimod det modne publikum måske er mere påpasselige. Så jeg tror, vi får sværere ved at komme tilbage til normalen end nogle af dem, der tiltrækker unge gæster, siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar Garbo's i Hersegade, der ud over diskotek har en sportsbar, som holder åbent.

arrow EL vil have vurdering af risiko ved åbning af natteliv
03. august 2020 kl. 08:43 Opdateret: kl. 08:44
arrow Cocktailbar bringer Pride til Roskilde
02. august 2020 kl. 15:09 Opdateret: kl. 16:32
arrow Genåbning af nattelivet svæver i uvished
30. juli 2020 kl. 12:00 Opdateret: kl. 09:16
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk