26. april 2019
Det gamle diskotek Mary´s lukkede ved årsskiftet 2015/16. Der kommer til at gå et stykke tid endnu, inden der kommer nye lejere i lokalet. Foto: Lars Kimer
Det gamle diskotek Mary´s lukkede ved årsskiftet 2015/16. Der kommer til at gå et stykke tid endnu, inden der kommer nye lejere i lokalet. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad skal der ske i Støden?: Hverken mad - eller kødmarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad skal der ske i Støden?: Hverken mad - eller kødmarked
Opdateret 10. januar 2019 kl. 09:20
Roskilde - 10. januar 2019 kl. 08:31
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver ikke sat gang i en større renovering af lokalerne i Støden, som tidligere husede Interpool og diskotek Mary's, og der kommer heller ikke et madmarked. Der skal først findes en ny lejer. Det slår direktør for Ejendomsselskabet Fællesbageriet Henrik Vincent Johansen fast.

- Vi har lige set et foodmarked lukke på Vesterbro. Kan man ikke fået et foodmarked til at løbe rundt der, så har jeg meget svært ved at se det løbe rundt i Støden. Derfor er den ide skrinlagt, siger han.

Lige før jul var det tæt på, at Fællesbageriet havde fået det, direktøren kalder en luksusbutik, til at flytte ind i lokalet, men det blev desværre ikke til noget.

- Vi vil gerne have noget i bygningen, som matcher resten af hjørnet, som jo er blevet sådan et lidt eksklusivt hjørne, siger Henrik Vincent Johansen.

Lokalet er med sine 940 kvadratmeter et meget stort lokale, og det giver udfordringer.

- Vi har nu bedt ejendomsmægler Laura Heideby om en strategi for bygningen. Skal vi beholde et stort lokale, eller skal vi lave det til måske tre lidt mindre lokaler? Før vi kender udfaldet af det, og før vi har nogle klare aftaler med lejere, så laver vi ikke lokalet færdigt. Vi risikerer at smide en masse gode penge ud, fordi vi måske skal lave mere om, når først vi står med en lejer, siger Henrik Vincent Johansen.

Han lover, at der heller ikke kommer hverken et nyt diskotek eller en anden form for beværtning, og på den måde ligger det altså fast, at det hverken bliver kødmarked eller madmarked.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk