18. juni 2019
15-årige Benjamin Frislund har øjnene rettet mod Le Mans. Nu har den unge mand skiftet gokarten ud med en racerbil fra teamet Formula Racing. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

15-årige Benjamin Frislund har øjnene rettet mod Le Mans. Nu har den unge mand skiftet gokarten ud med en racerbil fra teamet Formula Racing. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hør 15-årig racerkører: Stortalent har øjnene på Le Mans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hør 15-årig racerkører: Stortalent har øjnene på Le Mans
Roskilde - 21. april 2019 kl. 09:12
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvilken dreng drømmer ikke om at kravle ned i en rigtig racerbil og mærke handskerne stramme, når hænderne tager fat om rattet?

15-årige Benjamin Frislund nøjes ikke med at drømme. Hjemme i Ågerup er drengeværelset proppet med pokaler af potente dimensioner, plakater af knægten selv, køredragter, hjelme, ja, selv deodoranten på reolen signalerer ræs, olie og mekanik.

Benjamin Frislund er nemlig blandt landets største motorsportstalenter, og ikke uden grund har Danmarks vel nok største racerteam, Formula Racing, nu stillet en Aquila Racer til rådighed for den fokuserede unge mand, som nu skal vise, at han er værd at satse på.

Indstillingen fejler i hvert fald ikke noget. Hver hverdag klokken 6.30 træder han ind i fitnesslokalet i Gundsølillehallen. Klokken 7.45 nupper han et bad, og klokken otte er han skoleklar.

Men drømmen er ikke så meget bogstaver og tal. Det skulle da lige være tallet 1 som illustration på, at han igen er kommet først over stregen.

- Jeg fik en crosser i fødselsdagsgave, da jeg fyldte tre. Den drønede jeg så rundt på i haven. Som otteårig kørte jeg mit første gokartløb. Det var mod nogen fra ungdomsskolen, så de var noget ældre end mig, men jeg vandt, smiler knægten beskedent.

Der er dog ikke noget beskedent over den lange række af sejre, som er fulgt siden. Benjamin Frislund har talent for at køre stærkt. Han kalder det et racer-gen.

Den nye racer har en tophastighed på 170 kilometer i timen, og det er rigeligt til en så ung racerkører.

Sæsonen byder på seks løb i kampen om DM og det samme antal i kampen om at blive svensk mester.

- Jeg skal bare køre stærkt. Det er overhal eller bliv overhalet, og jeg har bestemt tænkt mig det første. Jeg betragter det som realistisk, at jeg kan vinde, siger han.

Turen op gennem gokart-rækkerne har dog ikke været uden knubs.

- Jeg er fløjet ud af en gokart med 100 kilometer i timen i Italien. Sådan noget siger jeg aldrig til min mor. Jeg er sikker på, at min tommelfinger brækkede, med det sagde jeg ikke på hospitalet, for så ville de ikke lade mig køre dagen efter, husker han og krydrer alvoren med vendingen.

- Det er pokal eller hospital, griner han.

Når han ikke sidder i en racerbil så bruger han tid på at analysere sit seneste løb.

- Jeg kan se på målinger og kort, hvor jeg kunne have fundet en vej, der var et par centimeter kortere, eller hvor jeg har taget af gassen for hurtigt. Det er de marginaler, jeg leder efter. Det er der, man vinder eller taber.

I gokart er han blevet påvirket med 3G, og det bliver nok nogenlunde det samme. Derfor skal kroppen holdes ved lige.

- Jeg har en specialhjelm, vi har sat bly på. Så ligger jeg på sengen og træner nakkemusklerne, fortæller han.

Armstyrken er der også. Den unge mand kan godt lave 200 armbøjninger i streg, hvis han bliver spurgt.

Da han var ni, klappede Jason Watt ham på skulderen og sagde »godt kørt«, da Benjamin vandt et løb. Det husker han tydeligt endnu. Men den store drøm er Le Mans, og idolet er Tom Kristensen.

- Le Mans kræver talent. Der skal du kunne køre bil, lukke af og bare fokusere på at vinde. Formel 1 er da også fedt, men det er nærmest umuligt at komme til, hvis ikke du har røven fuld af penge, hvilket jeg ikke har, forklarer han.

Skulle drømmen fører ham til Le Mans, så stopper den ikke der.

- Jeg skal da ikke til Le Mans for at køre. Jeg skal til Le Mans for at vinde. Og så skal jeg altså prøve at køre V8 Super Cars i Australien. Det er også en serie, hvor man skal kunne køre bil.

Det øver den unge mand sig så ellers på to gange om ugen. Onsdag kører han og far Claus til Padborg, og fredag går turen til Sturup i Sverige.

Der er stadig over to år til, Benjamin må begynde på sit kørekort. Det ser knægten da også frem til.

- Jeg tror, glatbane bliver sjovt, siger han med et smil.

Første gang Benjamin Frislund skal køre løb i den nye racer, er den 27.-28. april på Padborg Park.

Artiklen blev førstegang bragt på sn.dk som +historie den 20. januar 2019. Nu kan du læse den gratis.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk