14. november 2018
Roskilde Højskoles gamle hovedbygning har set bedre dage, men skal ifølge den gældende lokalplan fra 2008 bevares. Ejeren må vise, at han tager dén del alvorligt, før der kan blive tale om at øge bebyggelsesprocenten på resten af området, mener Dansk Folkeparti, men flertallet i plan- og teknikudvalget besluttede at fortsætte dialogen med ejeren med henblik på en ny lokalplan. Foto: Steen Østbjerg
Roskilde Højskoles gamle hovedbygning har set bedre dage, men skal ifølge den gældende lokalplan fra 2008 bevares. Ejeren må vise, at han tager dén del alvorligt, før der kan blive tale om at øge bebyggelsesprocenten på resten af området, mener Dansk Folkeparti, men flertallet i plan- og teknikudvalget besluttede at fortsætte dialogen med ejeren med henblik på en ny lokalplan. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højskoleplan: Vi starter forfra uden at viske tavlen ren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskoleplan: Vi starter forfra uden at viske tavlen ren
Roskilde - 09. november 2018 kl. 16:13
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis der skal laves en ny lokalplan for den gamle Roskilde Højskole, kommer den langt hen ad vejen til at bygge på de samme principper som den bestående.

arrow Læs også: Højskolegrunden: 25 procent bebyggelse er ikke nok for BR-familien

Det slår formanden for plan- og teknikudvalget, Tomas Breddam (S), fast, efter at udvalget har godkendt, at forvaltningen fortsætter dialogen med den ny ejer, dog med den præcisering, at det skal ske med henblik på højskolens istandsættelse og med henblik på at sikre en helhedsorienteret udvikling af området.

- I min bog er der ingen kvaler i det. Udgangspunktet er jo den eksisterende lokalplan, og det er de samme grundelementer, der kommer til at indgå i den ny - nogle lidt højere huse oppe bagved, noget lavere med terrassering længere fremme og et åbent, parklignende område. Jeg glæder mig til at se nogle forslag, som vi kan diskutere ud fra, siger Tomas Breddam.

Dansk Folkeparti mener, at tingene burde komme i en anden rækkefølge, og at man først skal diskutere bebyggelsesprocent mv., når ejeren har fremlagt en plan for, hvordan hovedbygningen skal renoveres.

- Vi siger: »Tag højskolen først.« Så sender de også et signal til os om, at de gerne vil den dialog, og så kan det være, at vi ville være lidt mere large i forhold til, hvordan en ny lokalplan kan komme til at se ud, siger Karsten Lorentzen (DF).

Det er kun tre et halvt år siden, en lempelse af lokalplanen fra 2008 blev afvist af økonomiudvalget. Alligevel synes Tomas Breddam, at det ligger ligefor at se på, hvordan det kan lykkes at skabe grundlag for det boligbyggeri, som har stået på kommunens ønskeseddel meget længe.

- Lokalplaner har en levetid, og når de ikke er blevet udnyttet efter nogle år, må man lave en ny. Det, synes jeg, er meget mere reelt end at give en hel masse dispensationer til en gammel lokalplan. Men selv om vi starter forfra, visker vi ikke tavlen ren. Vi bygger selvfølgelig bygger på det, der var, for da den nuværende lokalplan blev vedtaget, var der nogle gode overvejelser om, hvad området egentlig kan bære, og det er dét, vi står på skuldrene af, når vi laver den ny lokalplan, siger Tomas Breddam.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk