15. september 2019
Over 200 deltog i borgermødet om højskolegrunden. Det var flere, end der var stole til i rådhusets kantine. Foto: Jens Wollesen.
gallery icon

Se billedserie

Over 200 deltog i borgermødet om højskolegrunden. Det var flere, end der var stole til i rådhusets kantine. Foto: Jens Wollesen.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højskolenaboer: Nu må I lytte til os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskolenaboer: Nu må I lytte til os
Opdateret 20. august 2019 kl. 10:50
Roskilde - 20. august 2019 kl. 06:50
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om der var afsat halvanden time, var der slet ikke tid nok til at høre alle, der gerne ville til orde ved mandagens borgermøde om udviklingen af højskolegrunden i Himmelev.

arrow Læs også: - Man kan næsten ikke se, der blive bygget

Over 200 var mødt frem i rådhusets kantine, og langt hovedparten havde ikke meget pænt at sige om det projekt, der er på vej til at at blive udarbejdet en lokalplan for.

- Hvorfor har kommunen overhovedet indladt sig på en diskussion af lokalplanen, når køberen af grunden tilsyneladende med sit køb har accepteret den gamle ved sit køb? spurgte Martin Olling, som er oldermand i Fjordparkens Vejlaug og talte på vegne af fem grundejerforeninger.

Den nuværende lokalplan har en bebyggelsesprocent på 25, mens projektet opererer med 34 procent.

- Ændringen er en stor gevinst for bygherre, men synes kommunen, det er rimeligt, når ændringen fører til gener og værditab for de omkringliggende boliger? fortsatte Martin Olling, inden mikrofonen blev taget fra ham.

Martin Olling nåede dog at opfordre til, at kommunen rent faktisk ville lytte til naboerne. Det samme gjorde en anden nabo til højskolegrunden, Erik Lorentzen, som kunne konstatere, at det nu var tredje gang, han var involveret i et arbejde om byggeri på højskolen. I 2007 blev et »forfærdeligt forslag« afværget, ikke mindst takket være daværende plan- og teknikudvalgsformand Torben Jørgensens forhandlingsvilje, og 2015 blev et forslag om seks-syv etager forkastet.

- Nu står vi her så for tredje gang. I må ikke fortænke os beboere i, at vi sidder tilbage med en fornemmelse af, vi står over for en form for magtanvendelse af kommunen med sit store apparat, som tænker, »Hvis vi fortsætter mange gange nok, bliver de nok trætte og møre, beboerne derude.« Det gør vi nok ikke! Men det skaber faktisk noget bitterhed. Og jeg vil gøre det meget klart, at hvis I vil dyb undgå splittelse,så skal I begynde at lytte til os også, sagde Erik Lorentzen.

På den anden side stod kommunens byplanchef Vilfred Hvid, om kunne konstatere, at den gamle lokalplan, hvor udmærket den end er, har eksisteret i 12 år, uden at der er sket noget som helst, og at det projekt, der ligger nu, faktisk holder fast i mange af de kvaliteter, der blev lagt vægt på, da lokalplanen blev lavet - parkelementet, den underjordiske parkering og bevarelsen af højskolens hovedbygning fx. Til gengæld er kommunen gået på kompromis med højden på de fire punkthuse, som nu er i fire etager i stedet for tre. Den faktiske forskel er dog kun 80 centimeter, mente bygherres arkitekt Henrik Ditlev fra Laban Arkitekter, eftersom de fire etager svarer til 12,80 meter, mens de tre etager i den bestående lokalplan blot skal holdes under 12 meter.

Henrik Ditlev konstaterede desuden, at det som arkitekt altid er utaknemmeligt at stille op til borgermøder, for »lige meget hvad man kommer med, er der modstand, for de, der synes, det er en god idé, bliver hjemme.« På dét punkt fik han i hvert fald ret, for selv om der også var positive signaler, især vedrørende bevaringen af hovedbygningen, var det altoverskyggende budskab fra borgermødet, at naboerne er alt andet end begejstrede.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde - på papir eller som e-avis.

arrow Højskolegrunden: Nabobekymringer vokser
31. juli 2019 kl. 12:44 Opdateret: kl. 12:44
arrow Udsigt til fire etager og tæt byggeri på højskolegrund
25. april 2019 kl. 15:38 Opdateret: kl. 12:13
arrow Påbud på vej: Ulovligt at fjerne højskoles tag
30. januar 2019 kl. 12:37 Opdateret: kl. 12:46
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk