28. november 2020
VUC Roskilde har oplevet i alt 15 tilfælde af coronasmitte blandt kursister og medarbejdere. De fleste i Roskilde, men det er også den klart største afdeling, så procentvis har fordelingen været lige mellem Roskilde og Køge. Der har endnu ikke været tilfælde på den lille afdeling i Greve. Foto: Kristian Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

VUC Roskilde har oplevet i alt 15 tilfælde af coronasmitte blandt kursister og medarbejdere. De fleste i Roskilde, men det er også den klart største afdeling, så procentvis har fordelingen været lige mellem Roskilde og Køge. Der har endnu ikke været tilfælde på den lille afdeling i Greve. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemsendte VUC-elever må holde sig i skindet i ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemsendte VUC-elever må holde sig i skindet i ferien
Opdateret 02. oktober 2020 kl. 12:41
Roskilde - 02. oktober 2020 kl. 12:04
Af Kristian Jørgensen

Det er ikke, fordi sundhedsmyndighederne har haft noget at udsætte på Hf og VUC Roskildes håndtering af det stigende antal smittede på skolens tre afdelinger, at alle kursister og medarbejdere nu er sendt hjem.

arrow Læs også: Smittespredning på skole: Alle elever sendt hjem

Ugens eskalerende smittetilfælde gjorde det bare for risikabelt at fortsætte med fysisk undervisning.

- De kan ikke holde afstand i klassen. Når man er 28-30 i klassen, vil man sidde tæt, og det ved ministeriet jo også godt, siger rektor Dorthe Lundqvist Jensen.

Slipper det i ferien?

VUC's i alt 2000 kursister, hvoraf nogle i forvejen er på e-learning, får i den kommende uge virtuel undervisning. Derefter kommer efterårsferien, og så burde kursisterne være klar til at komme tilbage på skolerne i Roskilde, Køge og Greve.

Det afgørende er, at kursisterne så bliver hjemme og ikke render sammen på kryds og tværs. I den første tid skal de afvente testsvar og være hjemme for at modtage virtuel undervisning, men det spændende er, om der også bliver passet nok på, når efterårsferien kommer.

- Man kan frygte, at det bliver lidt mere løssluppent. Nu er de jo i skole i den næste tid, bare virtuelt, men vi ved ikke, hvad de gør, når de har fri. Det skorter ikke på anbefalinger, og dem tror vi også, de følger, siger Dorthe Lundqvist Jensen.

Svært at styre fritiden

Hendes indtryk er, at kursisterne har overholdt foranstaltninger som bordafspritning før og efter hver time, men det har vist sig ikke at kunne inddæmme smitten blandt kursisterne helt.

- Jeg synes, at de har fulgt retningslinjerne, når de har været på skolen, det må jeg sige. Men de har også et fritidsliv, og der kan det godt være, man nogle gange glemmer det. Der er også nogen, der har fritidsarbejde, og der kan det være, de udsættes for smitte, ligesom de går til fritidsaktiviteter, hvor der kan opstå noget. I hvert fald er det først de sidste dage, vi har set, at der har været smittespredning på skolen, siger rektoren.

Hf og VUC Roskildes første smittetilfælde kom 17. september og ramte en kursist på et enkeltfag. Nogle dage senere kom et smittetilfælde i en klasse, hvor alle blev sendt hjem, men uden der blev konstateret flere smittede. Derefter fulgte flere tilfælde, og i denne uge kom der så 10 smittetilfælde, hvoraf de ni var på Roskilde-afdelingen, der huser tre fjerdedele af kursisterne.

arrow Takeaway-dimission på VUC: Hent selv eksamensbeviset
25. juni 2020 kl. 15:24 Opdateret: kl. 14:02
arrow VUC om succes: Flere årsager til at de ordblinde nu læser HF
11. maj 2020 kl. 14:14 Opdateret: kl. 12:11
arrow Dobbelt så mange ordblinde vil læse HF - VUC laver to klasser
11. maj 2020 kl. 13:52 Opdateret: kl. 12:09
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk