17. oktober 2018
Stemningen var høj, da Snekken Trattoria for tredje år i træk holdt hjemløsegalla. Foto: Signe Elisabeth Sloth
gallery icon

Se billedserie

Stemningen var høj, da Snekken Trattoria for tredje år i træk holdt hjemløsegalla. Foto: Signe Elisabeth Sloth
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemløse budt på tre-retters menu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemløse budt på tre-retters menu
Roskilde - 15. januar 2018 kl. 15:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Snekken Trattoria på Roskilde Havn skiftede sidste år navn og koncept, men én ting har restauratør Maria Dietrichsen holdt fast i, og det er det årlige hjemløsegalla, som søndag blev holdt for tredje gang.

arrow Læs også: Hjemløse inviteret på jomfruhummer

I år deltog 70, hvoraf halvdelen kom fra Kirkens Korshærs varmestue Kafé Klaus i Roskilde, mens resten var fra Morgencaféen i København. Sidstnævnte blev kørt til Roskilde af Gråhundbusserne, som hvert år har sat chauffør og bus af til formålet, ligesom både personale fra værestederne samt tjenere og kokke på Snekken Trattoria arbejder frivilligt denne aften.

Derudover var der hjælp fra Lars og Maria Dietrichsens børn Anton, Astrid, Mathilde og Arthur på henholdsvis 11, 10, 8 og 4 år, som stod for servering af brød og vand samt afrydning af borde.

Gæsterne fik serveret en tre-retters menu bestående af økologisk kalvecarpaccio med sprøde salater, balsamicoglace og parmesan til forret, helstegt okse med pastinak- og urtemos med vinterglace til hovedret og hvid chokolade ganache med saltkaramelis og skovsyre til dessert.

Efter maden var der koncert med Jimmy Bacoll (tidligere Colding, red.) fra Zididada, bakket op af Morten Flek, Andreas Hatholt og Mikkel Benn. De tre musikere har spillet frivilligt alle tre år, så de kender deres publikum.

Der blev også sunget fødselsdagssang for to af de hjemløse, der fik sig en ekstra oplevelse på den store dag med et 80 personers stort kor, flag og hurraråb.

- Det er en skøn aften, der giver os præcist ligeså meget, som de hjemløse føler, at vi giver dem. Der er en solidaritetsfølelse blandt de hjemløse, som er varm og rørende. Det virker som om, at jo mindre man har, jo lettere er det at dele. Opbakningen fra personale, musikere, busselskab og i år også fotograf Signe Elisabeth Sloth er fantastisk. De hjemløse er uden sammenligning årets mest taknemlige og positive gæster. Alle kom op og gav hånd og knus, da arrangementet sluttede. Og de fleste skulle lige sikre sig, at de allerede nu kan se frem til næste år. Og det kan de selvfølgeligt, siger Maria Dietrichsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk