27. november 2020
Anne Klein (tv) fra Viby og Lis Nielsen fra Ølstykke er gået sammen om at sikre, at der alligevel bliver et julemarked på Stændertorvet i Roskilde i år. Foto: Lars Ahn Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Anne Klein (tv) fra Viby og Lis Nielsen fra Ølstykke er gået sammen om at sikre, at der alligevel bliver et julemarked på Stændertorvet i Roskilde i år. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hellere et lille julemarked end slet intet julemarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hellere et lille julemarked end slet intet julemarked
Roskilde - 20. november 2020 kl. 14:37
Af Lars Ahn Pedersen

Julen er reddet på Stændertorvet i Roskilde. Det store juletræ er kommet på plads og er blevet iført lyskæder, og nu vil to kvinder sørge for, at der også kommer et julemarked.

arrow Læs også: Her skulle have været to julemarkeder på søndag: Nu er begge aflyst

Siden 2014 har der været et julemarked på torvet med hytter lånt af Roskilde Festival, men sidste år var det i fare for ikke at blive til noget, indtil Randi Tang fra Dankbar trådte til og sikrede, at det alligevel blev gennemført.

I år har hun takket nej til opgaven, og det ærgrede Lis Nielsen, som de seneste år har haft boden Lettisk Strik på julemarkedet. Lis Nielsen nævnte det for sin veninde Anne Klein, og det er endt med, at de har fået stablet et lille julemarked på benene.

Der kommer til at stå to julehytter foran Byens Hus og fire hytter ved springvandet på Stændertorvet. Foto: Lars Ahn Pedersen

Strik fra Letland
For 26 år siden tog Lis Nielsen til Letland for at være med til at åbne en højskole.
Det blev til Rite Højskole, der ligger 150 kilometer sydøst for hovedstaden Riga, og for Lis Nielsen blev det samtidig til begyndelsen til et langvarigt forhold med letterne.
- Første gang vi var derovre, mødte vi nogle koner, som spurgte, om vi ville købe et par sokker, de havde strikket? Det var fine strikvarer, og så fandt vi på at samle det sammen og sælge det i Danmark til vores støttekreds, fortæller hun.
De første mange år havde Lettisk Strik en bod på Christianias julemarked, men de sidste tre-fire år har Lis Nielsen, som bor i Ølstykke, også haft en bod på julemarkedet på Stændertorvet i Roskilde.
I år så det længe ud til, at der slet ikke ville blive nogle julemarkeder, og at al salget ville foregå via Lettisk Striks netbutik, men nu er hun gået sammen med veninden Anne Klein fra Viby om at holde et lille julemarked på Stændertorvet.
Fire weekender

Der bliver seks boder i alt, som vil blive placeret ved springvandet og foran Byens Hus. Udover strik vil der blive solgt lammeskind, tekstiler, portvin, æbleskiver, julepynt og meget andet, der kan bruges som julegaver.

- Det bliver et skrabet marked i forhold til tidligere, men bare det, at der bliver et marked, er noget, siger Anne Klein.

Julemarkedet vil blive holdt i de fire adventsweekender, dvs. 28.-29. november, 5.-6. december, 12.-13. december og 19.-20. december.

Sammen med Byens Hus og studerende fra leisure management-uddannelsen på Professionshøjskolen Absalon er de to kvinder ved at arrangere forskellige aktiviteter så som oplæsning af julehistorier.

Vil undgå bøder

Den store udfordring i forhold til tidligere år er selvfølgelig forsamlingsforbuddet, der gør det lidt af en balancegang, når man vil arrangere et udendørs julemarked.

På den ene side vil arrangørerne gerne have, at der kommer kunder, men på den anden side skal de undgå, at der er så mange, at det kan udløse bøder.

- Vi skal hele tiden sørge for, at folk holder afstand og ikke klumper sig sammen. Derfor vil vi samarbejde med politiet og kommunen, for vi vil ikke have bøder, siger Anne Klein, som kan trække på erfaringerne fra, da hun for nylig holdt en udendørs bogreception på Stændertorvet ude foran Bog & Idé.

En anden ubekendt faktor har været, hvad der ville ske med det hidtidige forsamlingsforbud, der løber til den 22. november. Frygten var selvfølgelig, at det blev strammet, så det ikke kunne lade sig gøre at holde julemarkedet, men nu er det i første omgang forlænget til den 13. december.

Sådan har der tidligere set ud, når der har været julemarked på Stændertorvet, men øvelsen bliver denne gang at sørge for, at folk ikke klumper sig sammen og overtræder forsamlingsforbuddet. Foto: Jørgen C. Jørgensen

arrow Julemarked aflyst: Kun plads til fire kunder
25. november 2020 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:46
arrow Se billederne: Alle tiders julestemning på torvet
25. november 2020 kl. 10:10 Opdateret: kl. 10:10
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk