30. marts 2020
Sådan ser skraldespanden ud hos flere husstande, hvor det godt kan mærkes, at folk er mere hjemme end normalt. Men der findes faktisk en ordning, der gør det muligt at sætte ekstra sække ved siden af sin spand. Foto: Lars Kimer
Sådan ser skraldespanden ud hos flere husstande, hvor det godt kan mærkes, at folk er mere hjemme end normalt. Men der findes faktisk en ordning, der gør det muligt at sætte ekstra sække ved siden af sin spand. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har din skraldespand forstoppelse? Der er faktisk en løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har din skraldespand forstoppelse? Der er faktisk en løsning
Roskilde - 26. marts 2020 kl. 09:06
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Din skraldespand er ikke vant til, at du er hjemme 24 timer i døgnet med en stribe unger. Så hos mange husstande har den simpelthen fået forstoppelse, inden det er tid til næste tømning.

arrow Læs også: Døgnåbent blev til døgnlukket på genbrugspladsen: Og kunderne har taget det til sig

- Vi hører godt, at der er godt fyldt i spandene, hvor skraldemændene kommer frem. Andet ville nok også være unaturligt, siger Jannik Lund Olsen, afsnitsleder i affald og genbrug i Roskilde Kommune.

Står man i en situation, hvor rummet med restaffald bugner, så er der faktisk en løsning at hente, men man skal planlægge det lidt. Via kommunens webshop kan man for 54 kroner købe et klistermærke med teksten »ekstra sæk til restaffald«. Sætter man det mærke på en gennemsigtig plastiksæk, så tager skraldemanden den ekstra sæk med.

10-14 dages ventetid

Den gennemsigtige sæk skal du selv anskaffe. Der skal som sagt planlægges lidt, for klistermærket er 10-14 dage undervejs med postvæsnet, men den tid forsøger kommunen i disse dage at minimere.

- Vi har faktisk en mand, som kører rundt på tilsyn, vi prøver at give ham dem med, så de kommer ud i løbet af en uges tid, siger Jannik Lund Olsen.

Reglen for den ekstra pose er, at den kun må indeholde en slags affald og maksimalt veje 15 kilo. Den skal stå ved siden af spanden med restaffald.

- Typisk er det jo restaffaldet, som får forstoppelse i denne tid, så det er typisk det, vi ser i de ekstraposer, som folk stiller, siger Jannik Lund Olsen.

Ordningen har eksisteret i en del år, men den kommer til sin ret her under coronakrisen.

- Det er jo ikke et kæmpe antal ekstra poser, folk køber - det skulle det heller ikke gerne være. Men i denne uge har vi allerede haft bestilling på 10, og i sidste uge solgte vi 15. Det er dobbelt op på, hvad vi plejer på en normal uge, forklarer Jannik Lund Olsen.

Husk at binde knuder

For at kunne følge med på affaldsområdet, så kan det være, at Roskilde Kommune på et tidspunkt springer en tømning af metal og glas over for at kunne bruge kræfterne på at holde trit med tømningerne af spanden med mad og restaffald. Men det går godt med at få hentet affald, selv om coronavirussen også her sætter sit præg.

- Jeg er faktisk en glad mand. Skraldemændene gør det virkelig godt, og jeg hører, at der kun er lidt sygdom, hvilket er rigtig flot. Der er faktisk kun én ting, som giver lidt udfordringer. Folk er hjemme, og det betyder, at der er mange flere biler der, hvor der skal tømmes spande, og vi vil så nødig tæt på folks biler med spandene. Så skulle jeg komme med en lille opfordring, så er det at hjælpe os med at sikre, at der er to meter til fx biler, når vi henter affald. Og så begynder vi i den kommende uge en kampagne for, at folk skal huske at binde knude på poserne, både i restaffaldet og på bioposerne, så skraldemændene ikke i samme grad bliver udsat for de bakterier, som måske/måske ikke følger med affaldet, siger Jannik Lund Olsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk