22. maj 2018
Handicapservice på Roskilde Festival havde inviteret til »Sneak Peek« og bød blandt andet på en rundvisning på festivalpladsen. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Handicapservice på Roskilde Festival havde inviteret til »Sneak Peek« og bød blandt andet på en rundvisning på festivalpladsen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handicappede fik smugkigget på Roskilde Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handicappede fik smugkigget på Roskilde Festival
Roskilde - 11. maj 2018 kl. 15:04
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Set i bakspejlet var det nok ikke den bedste dag, Handicapservice på Roskilde Festival havde valgt til sit første »Sneak Peek«-arrangement. Ikke alene benytter mange Kristi himmelfartsdag til at holde forlænget weekend, men der var også godt fyldt på Dyrskuepladsen med forberedelserne til Dansk Kennel Klubs store hundeudstilling.

arrow Læs også: Pris til forbillede for handicappede

Dertil kom, at Handicapservice troede, de var tidligt ude i forhold til billetsalget, men ingen havde forudset, at Roskilde Festival allerede mandag kunne melde udsolgt af partoutbilletter, og at det nu kun er muligt at købe endagsbilletter til lørdag den 7. juli, festivalens afslutningsdag.

- Så næste år vælger vi en anden dag, siger Jesper Holck, leder af Handicapservice, som på den baggrund var glad for, at der alligevel mødte 30-40 op til arrangementet.

Formålet med Sneak Peek var at fortælle handicappede, hvad de har af muligheder, hvis de gerne vil på Roskilde Festival.

- Der er nok en del handicappede, som gerne vil på festival, men tænker, at det er lidt for bøvlet. Her fik de mulighed for at se festivalpladsen og møde os, der arbejder i Handicapservice, lige som de kunne snakke med andre handicappede, der har prøvet at være på Roskilde. Vi håber, at det kan gøre dem mere trygge, siger Jesper Holck, som kun har været leder af Handicapservice et par måneder, men ellers har flere års erfaring som frivillig på festivalen og ved, hvad det vil sige at være der som handicappet.

- Vi vil gerne have flere handicappede ind som frivillige, for vi har brug for mangfoldighed i organisationen, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk