18. juni 2019
Hans-Bo Hyldig på 16. etage af Grønttorvets første højhus med udsigt over den 23.000 kvadratmeter store park. Hele den nye bydel står færdig ved udgangen af 2021.
gallery icon

Se billedserie

Hans-Bo Hyldig på 16. etage af Grønttorvets første højhus med udsigt over den 23.000 kvadratmeter store park. Hele den nye bydel står færdig ved udgangen af 2021.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Han bygger en hel bydel på det gamle grønttorv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han bygger en hel bydel på det gamle grønttorv
Roskilde - 18. april 2019 kl. 07:29
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hans-Bo Hyldig er vant til at udvikle store byggerier, men intet er i nærheden af det kæmpeprojekt, han har været i gang med i to et halvt år og regner med at afslutte om knap tre år.

Som lidt af en tilfældighed fik han som hovedejer og administrerende direktør for FB Gruppen mulighed for at købe det tidligere grønttorv i Valby. Det blev en kærkommen chance for at opføre en helt ny bydel på 15 hektar med 2300 boliger, erhverv, butikker og daginstitutioner.

- Det var spændende, fordi der bliver plads til at tænke i helheder. Vi har tidligere bygget ejendomme, hvor det er en del af noget andet, men her har vi mulighed for at forme vores eget, siger Hans-Bo Hyldig.

Ejendomsudvikleren, der selv bor i Svogerslev ved Roskilde, er i fint humør - måske rettere stolt - mens vi ser ud over de 245.000 kvadratmeter byggeri og de 23.000 kvadratmeter ny park midt i bydelen, hvor en sidste hal fra det gamle grønttorv dog stadig fylder det halve.

Han er ikke bleg for at indrømme, at det tiltaler ham meget at kunne bygge en hel by og indtage rollen som byplanlægger, men det er også en helt anden udfordring at bygge noget, som får så vidtgående indflydelse på flere tusinde menneskers liv.

- Vi bygger kun noget, vi selv ville bo i, og vi tænker hele tiden på, hvordan vi får det her til at fungere. Det er et kæmpe ansvar at tænke over, hvordan det vil fungere om 10 og 50 år, og vi bruger meget tid på at se på, hvordan detailhandlen udvikler sig, hvordan transporterer vi os og så videre, siger Hans-Bo Hyldig.

Han tænker på Grønttorvet som en landsby, hvor fællesskabet spiller en vigtig rolle, og beboerne har en fælles identitet knyttet til stedet. Det afspejler sig i, at bydelen er indrettet med den store park i midten, som bliver beplantet med frugttræer til fælles brug, og beboerne kan dyrke grøntsager i væksthusene på hver bygning, mens de mange fællesrum er frit tilgængelige for alle i bydelen.

- Vi bruger mange ressourcer på at fremelske fællesskabet. Der er ansat en medarbejder kun for at skabe fællesskaber i fælleshusene, siger Hans-Bo Hyldig.

Oprindeligt ville indehaverne af det gamle grønttorv selv udvikle området, efter det store engrosmarked flyttede til Taastrup. Det måtte grønthandlerne sande var for stor en mundfuld, og derfor foreslog Hans-Bo Hyldig, at FB Gruppen købte det hele, hvilket var en stor mundfuld, som kun lod sig gøre i samarbejde med pensionskassen PKA, der købte syv ejendomme.

Byggeriet for 5,5 milliarder kroner er selvfølgelig en god forretning, men for Hans-Bo Hyldig er drivkraften at skabe en levende by med plads til alle. Derfor er der forskellige boligtyper lige fra ungdomsboliger til seniorbofællesskaber, og priserne er holdt på et niveau, under hvad markedet egentlig kan trække.

- Vi har valgt at have 10 procent almene boliger, selvom det ikke er et krav, fordi vi har en mission om at bygge en blandet by, hvor der er plads til alle, siger Hans-Bo Hyldig, der har fået smag for at være byplanlægger og allerede har tænkt sig at bygge videre på erfaringerne fra Grønttorvet.

- Vi skal bruge det her til at komme videre. Jeg synes, byudvikling er spændende, for uanset hvad bliver byerne bare større, og derfor skal vi tænke os rigtig godt om, når vi bygger, siger han.

FB Gruppen har selv deres hovedkvarter på Grønttorvet, men som sidste led i hele nybyggeriet opfører de også et nyt kontorhus, som de selv flytter ind i.

Artiklen blev førstegang bragt på sn.dk som +historie den 16. februar 2019. Nu kan du læse den gratis.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk