23. oktober 2021
Falcks testcenter lægger beslag på Hal B i Roskilde Kongrescenter. Et flertal i byrådet er ikke til fals for at ændre mere på det foreløbigt for at give plads til idrætten. Foto: Kenn Thomsen
Falcks testcenter lægger beslag på Hal B i Roskilde Kongrescenter. Et flertal i byrådet er ikke til fals for at ændre mere på det foreløbigt for at give plads til idrætten. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hal-ballade i status quo: Test vinder over idræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hal-ballade i status quo: Test vinder over idræt
Roskilde - 30. april 2021 kl. 07:53
Af Kristian Jørgensen

Diskussionen endte ophedet, men til syvende og sidst blev der ikke rykket ved prioriteringen mellem testcentre og halplads til den lokale idræt ved onsdagens byrådsmøde.

arrow Læs også: Vaccinationscenter bliver forlænget i kongrescenter

Venstre havde sat sagen på dagsorden på baggrund af idrættens kvaler med at finde plads til deres hold efter genåbningen, når nu flere haller er optaget af vaccinationer og coronatests. Det vil partiet have fundet andre lokaliteter til, så der kan blive plads til idrætten og den lidende folkesundhed.

- Ved gud, der står mange tomme lokaler rundt i kommunen, der sagtens kunne bruges til det her, sagde forslagsstiller Evan Lynnerup.

Problemet er primært, hvor meget halplads der er lagt beslag i Roskilde Kongrescenter, hvor især håndbolden må fare kommunen rundt for at kunne træne.

- Det er jo en kommunal hal, så man må gøre alt, hvad man kan for at frigøre så meget plads som muligt, mener Evan Lynnerup.

Et Roskilde-problem

Borgmester Tomas Breddem (S) opridsede testcentrenes aktuelle placeringer, der i stigende grad er gået væk fra idrætshaller. I Himmelev Hallen er det rykket fra selve hallen til cafeteriet, i Ramsø Hallen er det rykket ind i et mødelokale, og i Jyllinge rykker testcenteret nu fra hallen og ind i den tidligere Fakta i centeret.

Tilbage står Roskilde Kongrescenter, hvor vaccinationscenteret ligger i den store Hal D, og Falcks kviktests for nyligt er rykket ind i en af centerets idrætshaller frem for Hal A, der bruges til kultur og ikke sport.

Det er der ikke udsigt til at ændre lige med det samme. Et flertal af byrådets partier vil prioritere coronasituationen over at gøre store krumspring for idrætten.

- Jeg tror, ventetid og udholdenhed viser sig at give allermest mening for at få vores hverdag tilbage efter pandemien, sagde Gitte Kronbak fra Socialdemokratiet.

DF: Vi kan altså godt

Hun er klar over, at det er bøvlet for idrætsforeningerne, men vil bevare kontinuiteten i kommunens store halkompleks, hvor det p.t. er planen at have vaccinations- og testcenter til august.

- Helt konkret opfylder Roskilde Kongrescenter alle kriterier. Der kan skaleres op, og der kan skaleres ned, og vi kan have både test og vaccination, sagde Gitte Kronbak.

Det forstår Dansk Folkepartis Merete Dea Larsen godt. Omvendt tror hun ikke på, at det er slut med at teste til august, og med politisk vilje mener hun, det er muligt at finde andre løsninger i kommunens ledige bygningsmasse.

- Ting kan lade sig gøre, hvis man vil det. På den måde kan man måske også få spredt testkapacitet lidt mere ud over byen, sagde hun med den tilføjelse, at spredningen ikke skal gå ud over den økonomiske fornuft.

Idræt i anden række

Enhedslistens Anna Bondo Nielsen holder fast i, at der er lavet en politisk prioritering med test og sundhed i første række og idræt i anden.

- Det er ikke i modstrid med, at vi skal lave et kæmpe arbejde for at holde idrætten i gang. Det er en pseudodiskussion, det her. Der er sat fokus på det, og der er ingen, der ikke vil, sagde hun.

Den prioritering er Socialdemokratiets Jette Henning med på. Det handler om at undgå en ny coronabølge.

- Kig rundt i resten af verden. Jeg synes ikke, det er så svært, hvad vi skal prioritere og have fokus på først, men det betyder ikke, at idrætten ikke kan få plads alle andre steder, sagde hun.

SF's Tina Boel appellerede til lidt at få lidt ro på i stedet for at rykke videre på kviktestene, der tidligere har været rykket ud af hallerne og til Støden uden succes.

- Lad os nu tro på, at regionen og kommunen kan finde en løsning på de bedst egnede lokaler. Det er jeg overbevist om, vi hører i hvert fald, at det samarbejde aldrig har fungeret bedre, sagde hun.

V: S står bare fast

Venstres Evan Lynnerup blev ikke rigtig overbevist. Han så stadig gerne, at der bliver gjort mere for at flytte testcenteret ud af hallerne.

- Jeg synes, det er meget lidt imødekommende fra Socialdemokratiets side, at vi står fast på den løsning, der er lavet i Roskilde-Hallerne.

- Se nu at komme i omdrejninger og få truffet den beslutning, så vi kan få nogle glade idrætsudøvere hen over sommeren, sagde han.

Lige lidt hjalp det. Borgmester Tomas Breddam konkluderede, at test og vacciner har førsteprioritet, og at det ikke kan lade sig gøre at finde et andet teststed end Roskilde Kongrescenter foreløbigt.

Borgmesteren måtte også slutte diskussionen med en opsang til byrådsmedlemmerne, der ude bag deres skærme tilsyneladende gestikulerede og lavede øjne, når andre havde ordet.

- Det er simpelthen ikke i orden, venner, forsøgte Tomas Breddam at formane uden større held, da han fluks fik en radikal svada igen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk