30. oktober 2020
- Vi har sat 15 børn per hold, så de kan få noget ordentlig undervisning. Der er to-tre undervisere på hvert hold, siger Sune Kristensen, daglig leder i Hal 12, og fortæller, at de 35-40 pladser på Summercamp er fyldt op. Til efteråret starter Hal 12 deres egen skateskole, hvor børn kan melde sig til undervisning i løbehjul, rulleskøjter eller skate. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

- Vi har sat 15 børn per hold, så de kan få noget ordentlig undervisning. Der er to-tre undervisere på hvert hold, siger Sune Kristensen, daglig leder i Hal 12, og fortæller, at de 35-40 pladser på Summercamp er fyldt op. Til efteråret starter Hal 12 deres egen skateskole, hvor børn kan melde sig til undervisning i løbehjul, rulleskøjter eller skate. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Daniel Rosenaa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hal 12s første sommerskole er populær - og kun startskuddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hal 12s første sommerskole er populær - og kun startskuddet
Roskilde - 06. august 2020 kl. 18:34
Af Anna Weinø

- Jeg skal lige holde en pause, siger otteårige Lui, mens han med skaterhjelm og rulleskøjter går ind i Hal 12 på Musicon.

arrow Læs også: Fond vil bygge kollegium for håndværkere på Musicon

Håret er svedigt under hjelmen, for Lui har rullet næsten hele dagen, siden han klokken 10 mødte ind til sin første dag på sommerskolen Skatecamp.

- Det er rigtig hyggeligt. Man hygger sig med sine venner og får også nye venner, siger Lui om sommerskolen.

En kammerat på rulleskøjter tilføjer:

- Og man lærer en hel masse nye ting.

I en gammel fabrikshal på Musicon ligger Hal 12. Her kan man skate og stå på rulleskøjter og løbehjul både udendørs og inde i hallen. I år holder de for første gang sommerskole, hvor de rulleglade børn får undervisning over to dage. Holdene er fyldt op, da omkring 80 børn har meldt sig til. De er blevet delt op over fire dage og har valgt, om de helst vil skate, stå på rulleskøjter eller løbehjul

Det koster 40 kroner årligt at være medlem i Hal 12, og 40 kroner i entré, når du ønsker at bruge hallen. Hvad den nye skateskole kommer til at koste, er endnu ikke sikkert. Sune Kristensen siger, at Hal 12 ikke skal tjene noget på skolen, og at det derfor skal være så billigt, at alle kan være med. Der kommer også til at være et par fripladser til de familier, der ikke har råd til at betale. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Undgår ikke knubs

Lyden af skateboardhjul mod asfalten mangedobles, da en række børn kører hen ad asfalten i Musicon. Her underviser Benjamin Eneberg de børn, der på førstedagen turde køre på en bakket rampe.

- Det er meget individuelt, om de har skatet et års tid eller aldrig nogensinde. Vi prøver at lave fokuserede øvelser ud fra folks niveauer. Hvis der er noget, de ikke har lyst til eller tør, så finder vi en løsning, siger han.

Da en dreng falder på sit skateboard, må Benjamin hen og trøste. Drengen har slået knæet og bliver siddende lidt i græsset.

- Jeg tror, ungerne synes, det er sjovt, men de kan ikke undgå at få lidt knubs indimellem, siger Benjamin.

Flere børn falder undervejs og får mindre knubs og skrammer. De fleste kører videre med det samme, mens enkelte skal sunde sig lidt måske med en pose is. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Skateskole året rundt

10-årige Sander har også fået knubs af at skate og sidder nu i hallens café med is på knæet. Overfor sidder Sune Kristensen, der er daglig leder i Hal 12, og fortæller om sommerskolen.

- Summercamp er startskuddet på vores egen skateskole, som man kan gå til året rundt, fortæller han.

- Kommer der til at være skateskole? Hvornår begynder det? spørger Sander interesseret.

Ja, der kommer en skateskole til efteråret. Akkurat som de lige nu underviser børn i skateboard, løbehjul og rulleskøjter, kommer Hal 12 til at undervise i alle tre sportsgrene på udvalgte dage. Hvornår det præcist bliver, og hvor meget det skal koste, ved Sune Kristensen ikke endnu. Flere børn på Summercamp har allerede vist interesse for at melde sig til skateskolen.

Da isen på Sanders knæ har ligget der et stykke tid, tager han brættet under armen og går udenfor. Der er stadig et par timer tilbage, før dagens Summercamp er forbi. Og dagen efter skal han op på brættet igen.

Hal 12 fik penge fra Roskilde Kommunes pulje til sommerferieaktiviteter. Det koster 200 kroner for undervisning i to dage fra klokken 10 til 15. Foto: Jørgen C. Jørgensen

arrow Skatehal har kurs mod stor ombygning
15. september 2020 kl. 18:21 Opdateret: kl. 13:04
arrow Billedserie: Festival er et vindue til gadekulturen
07. september 2020 kl. 15:43 Opdateret: kl. 12:40
arrow Selvbyggeri på en af de sidste ledige bidder af Musicon
27. august 2020 kl. 13:16 Opdateret: kl. 13:18
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk